Hvad er Cittaslow?

26. september 2008


Formand for Kultur- og Planlægning
Morten S. Petersen mener vi i Svendborg
har været en Cittaslow, længe inden vi blev det officielt.

Hvad er Cittaslow? ER det “bare” en langsom by? er det kommunen der er langsom (sikkert vil nogle mene), men hvad drejer Cittaslow sig om?
Når Svendborg er blevet Danmarks første Cittaslow kommune, så hænger det nøje sammen med vores måde at leve og være på, og derfor har vi allerede fra start, ja fra før vi blev det, egentligt været det!


De mennesker der lever i Svendborg kommune, er for manges vedkommende af natur, nogle der tænker over livet, hvordan det leves, og bør leves!
Det er klart, at vores skønne omgivelser på Sydfyn, er med til at få os til at tænke en ekstra gang over tingene, se det smukke, rolige i det som vi foretager os!
Men føler alle sig sådan, eller gør det store flertal? og vil de også i fremtiden være det?
Med Cittaslow ligges der op til, at vi tænker endnu mere over hvad vi foretager os, og hvordan det påvirker vores liv, og ikke mindst andres.
Min forhåbning er, at vi gennem “events/arrangementer”, mødes på kryds og tværs, drøfter hvilke muligheder der findes, for fortsat at være en Cittaslow kommune, men i virkeligheden drøfter hvilke tiltag der skal/kan gøres, for at sikre, at vi “bare” fortsat er Cittaslow mennesker i Svendborg, helt naturligt, faktisk uden at tænke videre over det!

M.v.h.Morten S. Petersen
Formand Kultur & Planlægning
Vestergade 137
5700 Svendborg
morten.petersen@svendborg.dk
Telefon: 40594260

4 svar til Hvad er Cittaslow?

  1. Helle Juul Kristensen
    30. september 2008 at 21:17

    Ja. Svendborg blev anerkendt i den internationale Cittaslow-organisation, fordi her er de særlige kvaliteter, der skal til.

    Til optagelsen i Cittaslow-netværket beskrev vi en lang række eksisterende indsatser, som borgere og politikere gennem flere år har haft fokus på i Svendborg; tiltag, som ligger indenfor hovedområderne i Cittaslow-konceptet: byrumskvaliteter, beskyttelse af natur og miljø og skabe god infrastruktur (hvor Svendborg ligger højt i forhold til fx sydeuropæiske lande), opmærksomhed på lokale særpræg, historie, traditioner og produkter og gæstfrihed.

    Kom gerne med flere konkrete ideer her på bloggen til, hvordan vi sammen – borgere og Kommunen – kan sikre og videreudvikle Svendborg som Cittaslow-kommune – i både byerne og landområderne. Følg også med i det fortløbende arbejde med Cittaslow i Svendborg på – ja! – http://www.cittaslow-svendborg.dk

    Med venlig hilsen

    Helle Juul Kristensen
    Koordinator for Cittaslow Svendborg
    Svendborg Kommune

  2. 6. oktober 2008 at 21:05

    For mig er Cittaslow, hele mit liv,fra den dag jeg mødte Ildsjælen over alle Mikael Hansen,min bedste ven og den sande guide til hjerternes hjerte,der i Italien.
    For ca. 8 års siden besluttede vi os for at lave noget ” andet” mad med kant,med sjæl, enkelhed, bruge de lokale, fortælle historien, bare lave mad fordi vi var forelskede i historien i hver dagen, i jagten på at finde de små skatte der ligger som guld og diamanter, vor tids arvesølv ,forklædt i den fynske muld som rodfrugter, svampe, salturt ja det hele hele.Vi boede et sted, hvor folk tænkte, hva fanden laver de der, Mad med hjertet, tænkte ikke økonomi, kun oplevelser. Det var her vi tog de første ture til Torrino-Chiavenne-Sienna, det var her jeg mistede min uskyld, jeg havde aldrig været der før – I Toscana, jeg fik det ind under huden i blodet, jeg forstod med et, hvad det handler om, at leve i nuet, at jeg så har været rundt og væk fra stien, betyder ikke noget, jeg fandt jo tilbage.

    Jeg husker den dag, hvor vi sad i en lille gruppe med en del erhvers folk, hvor skal vi hen og hvad vil vi….Så kom turen til kokkene og i vores iver og stadig beruselses over hvad jeg havde oplevet,sagde vi, Svendborg skal sgu være Nordens Toscana ( smil), vi har det jo, vi har alt, den smukke natur, skønne mennesker, alverdens lækkerier, de hemmelige rum, et hav af ildsjæle på alle hylder i alle kroge og alle niveauer. Mad som er vigtigt for mig er over alt i byen, og gu har vi et højt nievau alle mænd og kvinder, men det kan blive bedre, hvis vi alle kokke drenge og piger støtter endnu mere op om de lokale events, som der så smukt så flot er stillet op, lad os glemme for en stund at vi er konkurrenter, og stå sammen om at skabe nordens, europas gastronomiske højborg, lad os sparke så meget røv sammen, at de kan mærke det helt nede syd på.

    Det var toppen i lørdags, det var stort jeg fløj og boblede af glæde over så mange svendborgensere kom så og smagte og spurgte, en dag med tryk på oplevelser, til alle kokke kom nu op af sengen og kom ud, mærk solen og vinden i håret hvis vi har noget, tænk ikke i kroner og dollars, eller om du kan li dem der står der, kom glad og fyr den af, lad os støtte op, hver gang, mød gæsterne, mød menneskerne lige der hvor pulsen slår, kom igennem med dit bud på maden i din sjæl, på dit bord ….

    Jeg må slutte, men jeg vil gerne rette en stor tak og sende min største respekt til nogle af de mange som investerede stort i lørdag den 4.10, Kirsten og Martin fra Maritimt center, plus alle dem som hjalp i cafeen på havnen, til alle som gav en hånd fordi de havde lyst til det. Tak Helle Miss Cittaslow.Morten S. Petersen for dit kæmpe arrangement om det er unge, gamle , små tykke kokke, cittaslow eller GOG så er du pletten,kæmpe respekt, du er sgu min helt…
    Carsten fra Svendborg turistkontoret, chefen ikk sandt, jeg er tosset med at du kommer, lige står og sludrer og får nogle løse ender til at mødes, elsker at du gør en forskel…

    Til sidst Tak til jer alle som støttede op og fik solen til at skinne og gå den anden vej, den lørdag i oktober..

    se det er sgu Cittaslow for mig, plus en million andre ting

    Gastronomiske Hilsner

    Claus Holm
    Sans og Samling Gastronomi

  3. Gerhard Hillerup
    13. juni 2009 at 17:20

    Kom så med et dansk ord for CITTASLOW: Alt det gebrækkelige med fremmedsprog irriterer mig. Vi har et godt og smukt sprog.
    Det skal dog lige nævnes, at jeg har været på universitet både i England og i Frankrig. Men jeg taler og skriver dansk.
    Venlig hilsen
    Gerhard Hillerup
    Faaborg.

  4. 14. juni 2009 at 16:55

    Det betyder vel noget i retning af “Skynd dig langsomt”.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Lokale annoncer


NU i byens gårdbutik.
Find os også på Facebook

Kontorfællesskab og mødebooking

Links

Lokale nyheder





  - Få Dit arrangement med

Svendborg Rabbits



Blogroll





Artikler og nyheder inden for it

Prøv energiberegneren:


Arkiver

css.php