Årets Fynske Fodboldklub ligger på Tåsinge

25. februar 2014


 

Tåsinge Forenede Boldklubber har indspillet CD`en ”Vi er øens hold” – nu er TFB også fyns hold

 

AF VAGN HANSEN

Tåsinge Forenede Boldklubber (TFB) blev lørdag den 11. januar 2014 kåret som Årets Fynske Fodboldklub. Kåringen skete i forbindelse med TV2-Fyns`s årlige sportsmesse og award-show i Odense Idrætspark.  Tåsinge Forenede Boldklubber vandt foran den tidligere divisionsklub B1909 og Søndersø.

DBU Fyn og Albani/Royal Unibrew står bag hædringen af en breddeklub, som gør en ekstra indsats for at skabe et attraktivt og velfungerende idrætsmiljø for både unge og gamle.

TØSINGEN traf den følgende søndag en meget glad og stolt Jesper Piil Thomsen, der er formand for TFB. På spørgsmålet om hvorfor Jesper troede at TFB blev hædret, svarede han, at investeringen i nyt klubhus og kunstgræsbane til samlet 7,3 mill. kr. kan have været medvirkende til at klubben fik prisen.
– Så da TFB blev udråbt som vinder var det ikke så overraskende, men det ”gippede” alligevel  i mig, da jeg skulle på scenen og modtage hædren – og en gavecheck på 25.000 kr., som jo altid varmer i foreningskassen, smiler Jesper Piil Thomsen, som på den store scene blev flankeret af et antal glade drenge fra klubbens U10 hold.

Jesper Piil Thomsen påpegede også klubben engagement i samfundsmæssige opgaver, og her nævnte han specielt samarbejdet med Dagplejen, som bruger klubhuset til legestue tirsdag og torsdag samt samarbejdet med Tåsingeskolen, som vedligeholder kunstgræsbanen mod lån af banen til idræt.


TFB er med helt fremme
Den stolte klub-formand fortalte med stolthed i stemmen, at TFB har hold i alle FBU`s rækker, og at klubben gennem en årrække har arrangeret DBU Fodboldskole, DBU Microfodboldskole, Pigeraketten samt deltaget i ungdomsturnering i Bording, hvor der i 2013 deltog 110 ungdomsspillere samt adskillige trænere i Pårup Kro Cup i Bording.

Herudover har TFB en seniortræner i den tidligere divisionsspiller i SFB, Michael  Sørensen, som er den bedste ambassadør for fodbolden på Tåsinge. Michael  Sørensen er i gang med sin anden periode på Tåsinge og har efterhånden været træner i mange år. Hans engagement og energi ”smitter af” langt ned i ungdomsrækkerne.

Jesper Piil Thomsen afsluttede interviewet med at sige, at risikovillighed var nøgleordet til fremdrift af  klubbens udvikling. Det var ikke en del af planlægningen,  at klubhus og kunstgræsbane skulle stå færdig samme år, men et krav fra A.P. Møller fonden, som havde doneret 2,1 mill. kr. til kunstgræsbanen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Lokale annoncer


NU i byens gårdbutik.
Find os også på Facebook

Kontorfællesskab og mødebooking

Links

Lokale nyheder





  - Få Dit arrangement med

Svendborg Rabbits



Blogroll





Artikler og nyheder inden for it

Prøv energiberegneren:


Arkiver

css.php