Nu kommer der flere bevarende lokalplaner

23. februar 2014


Ejendommen Strandvej 5 i Troense før og efter fadæsen og nedrivningen 

 

Kommunen går i offensiven efter skandalen i Troense

 

AF PER VINCENT

 

Efter fadæsen i Troense, hvor Svendborg Kommune gav tilladelse til nedrivning af den bevaringsværdige ejendom Strandvej 5, har kommunen lært lektien, så nu kommer der flere restriktioner og flere bevarende lokalplaner.
Omkring 30 områder har så stor værdi, at de opfylder kravene til en bevarende lokalplan, og Troense er afgjort et af dem.

 

En lærestreg
En bevarende lokalplan er et meget stærkt redskab, som er styrende for et helt område, et såkaldt kulturmiljø, altså for eksempel Troense.

Nogle af de øverste på kommunens liste er Grev Schacksvej og Strandvejskvarteret.
I det hele taget kommer der større opmærksomhed på hele området efter Troense-sagen, og Svendborg Kommune vil gøre meget for, at det ikke gentager sig. Der er nedsat en Kulturarvsgruppe, forvaltningen ændrer procedurerne, museet inddrages og et nyt Arkitekturråd skal også være med.

 

En sydfynsk identitet
En bevarende lokalplan er bestemmende for udviklingen, eller måske snarere manglen på udvikling i et helt område, men det er i høj grad også op til beboernes selvjustits og medvirken.

Det handler om at beskytte de steder og områder som er særligt kendetegnende for Sydfyn. På Bornholm har de rundkirkerne som ikke findes andre steder, på Sydfyn har vi for eksempel Troense.
For bare 30-40 år siden var byen hendøende, men fordi den har en bevarende lokalplan, er netop Troense med til at skabe en særlig, sydfynsk identitet, og det er det, det hele handler om.
Turisterne kommer her netop for at se et autentisk, gammelt miljø, og folk flytter hertil af samme grund.

 

Det skal være nu
Så en bevarende lokalplan laver en slags ”tidslås” i bestemte kulturmiljøer så de bliver unikke. Som for Troense kommer det med tiden til at gælde for de arkitektonisk sjældne huse på Grev Schaksvej og villaerne i Strandvejskvarteret inden alle forhaverne bliver til parkeringspladser. Og altså 30 andre områder, både i byen og på landet.
Svendborg Kommune vil nu arbejde hurtigere og mere målrettet med bevarende lokalplaner mens der stadig er noget tilbage af den særlige, sydfynske identitet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Lokale annoncer


NU i byens gårdbutik.
Find os også på Facebook

Kontorfællesskab og mødebooking

Links

Lokale nyheder





  - Få Dit arrangement med

Svendborg Rabbits



Blogroll





Artikler og nyheder inden for it

Prøv energiberegneren:


Arkiver

css.php