Jazzens darlings på besøg i Giant Steps

24. februar 2014


Bassisten Nicolai Munch-Hansen står på scenen i Giant Steps torsdag aften d. 27. februar sammen med sin kvartet Music Box.
www.giantsteps.dk

 

Bassisten Nicolai Munch-Hansen er tilbage i Svendborg med ny kvartet

 

Let og luftigt, heftigt og progressivt. Et nuanceret univers, der veksler mellem det poetiske og ekspressive. De stærke og fængende kompositioner trækker på alt det bedste fra jazzen. Jo, der er noget at komme efter, når en af landets markante bassister og jazzkomponister er på banen. Og det er Nicolai Munch-Hansen torsdag d. 27. februar kl. 20, når han gæster Giant Steps på Arne B sammen med sit superhold.

 

Munch-Hansens  karriere har vel nærmest været én lang optur. Han er et kendt navn i såvel jazz- som rockkredse og har spillet med nogle af landets førende kunstnere som Caroline Henderson, Tim Christensen, Steffen Brandt, Nikolaj Nørlund, og så har Munch-Hansen ikke mindst et tæt samarbejde med sangerinden Kira Skov, hvis seneste succes Memories Of Days Gone By han også er en del af. Det er dog  sammen med aftenens kvartet, at de musikalske drømme for alvor kan realiseres – bl.a. på den seneste udgivelse i eget navn ÆTER, der ligesom de foregående har vakt opmærksomhed ikke mindst på grund af den indbyrdes musikalske forståelse og de fine musikere, som den prominente bassist har håndplukket fra den danske jazzelite, nemlig Jakob Bro: guitar, Mads Hyhne: trombone og Kresten Osgood: trommer.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Lokale annoncer


NU i byens gårdbutik.
Find os også på Facebook

Kontorfællesskab og mødebooking

Links

Lokale nyheder





  - Få Dit arrangement med

Svendborg Rabbits



Blogroll





Artikler og nyheder inden for it

Prøv energiberegneren:


Arkiver

css.php