Arrangementer for børn på Svendborg Bibliotek

27. februar 2014


Arrangementer for børn på Svendborg Bibliotek

 

Fastelavn – så skal der slås til tønden på Svendborg og Skårup Bibliotek
Søndag den 2. marts på Svendborg Bibliotek og mandag den 3. marts på Skårup Bibliotek har børn med deres voksne mulighed for at slå til fastelavnstønden, spise fastelavnsboller og synge fastelavnssangen. Kom udklædt og deltag i festlighederne.

Gratis billetter.

 

Film for de små på Stenstrup Bibliotek
Torsdag den 6. marts er der film for de 3-6-årige på Stenstrup Bibliotek.
Vi viser nogle kortfilm og snakker med børnene om filmene, der vil være saft til børnene og kaffe til de voksne. Gratis billetter.

 

Miteater: Kamelen kom til sidst – gratis billetter frigives
Torsdag den 20. marts kl.15.00 i Borgerforeningen er der forestilling ved Miteater: ”Kamelen kom til sidst” – for de 3-8-årige.

Det er en pragtfuld forestilling baseret på den lokale forfatter Jesper Wung-Sungs fine billedbog af samme navn.
Da Gud var færdig med at skabe jorden, menneskene, dyrene og alle planterne, var han ved at være træt, da han henne i hjørnet fik øje på nogle rester. Af det skaber han kamelen.
Gratis billetter fra den 6. marts.

 

Bogcafé for børn og forældre
Lørdag den 8. marts kl. 11-12 inviterer Svendborg Bibliotek til bogcafé for børn og forældre.

Her vil børnebibliotekaren fortælle om nye billede- og højtlæsningsbøger – både korte og lange, sjove og alvorlige. Kom og bliv inspireret. Gratis billetter.

 

Til alle arrangementer er der gratis billetter på www.svendborgbibliotek.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Lokale annoncer


NU i byens gårdbutik.
Find os også på Facebook

Kontorfællesskab og mødebooking

Links

Lokale nyheder





  - Få Dit arrangement med

Svendborg Rabbits



Blogroll





Artikler og nyheder inden for it

Prøv energiberegneren:


Arkiver

css.php