Filmklip og stemningsbilleder fra Vintage Show 2008

28. september 2008


(Foto: mitsvendborg.dk)
Guitarer, guitarer og guitarer. For 4. år i træk var der her i week-enden Vintage Show i Borgerforeningen, på Svendborg Teater og i Byskolens aula. Guitarer for millioner var udstillet i Borgerforeningens Guldsal, samt på alle øvrige etager i bygningen. Vintage Show 2008 bød endvidere på koncerter, afholdt på Svendborg Teater, med danske som udenlandske orkestre.
mitsvendborg var tilstede, og bringer her stemningsbilleder og filmklip fra week-endens arrangement.


Filmklip fra Vintage Show 2008
Tim Christensen spiller “Jump the Gun” på en Hansen Guitar


Et view ud over Guldsalen. Guitarer i alle afskygninger – og priser!
(Foto: mitsvendborg.dk)


Man skulle have den store pengepung med hvis man ønskede at erhverve sig guitaren på billedet her. En original Fender Stratocaster fra 1957 pris: kr. 250.000,-
(Foto: mitsvendborg.dk)


Dog kunne man også finde guitarer i
den helt anden ende af scalaen, som
denne “Toilet bas” til en pris af kr. 1.900,-
(Foto: mitsvendborg.dk)


Kreativiteten var ikke til at overse på Vintage messen. Som her
hvor en guitarist har bygges sit pedalboard af en gammel
Carlsberg øl-trækasse.

(Foto: mitsvendborg.dk)
En af de meget besøgte stande på Vintage Show 2008 var hos Hansen-Guitars på 1.salen i Borgerforeningen. Her kunne man få en ægte håndbygget guitar i hånden – lokalt fremstillet i Stenstrup. mitsvendborg bragte i ugen op til Vintage messen et portræt af guitarbygger Henning Hansen (se: I Stenstrup bygges guitarer i verdensklasse) hvor læserne kunne få et indblik i instrumentets vej fra træet i skoven til rockscenerne ude omkring. Hansen-Guitars delte på messen stand med elektronik virksomheden T.C.Electronic som er verdenskendte producenter af guitareffekter, elektronisk studieudstyr og forstærkere. Forskellige guitareffekter kunne afprøves, naturligvis på en Hansen Guitar.
Hansen-Guitars havde til lejligheden allieret sig med tidligere Dizzy Miss Lissy guitarist og forsanger Tim Christensen, som på standen demonstrerede forskellige Hansen guitars.
Tim Christensen har bestilt 3 Hansen guitars fra værkstedet i Stenstrup.


Henning Hansen sammen med Tim Christensen på Hansen-Guitars stand på
Vintage Show 2008
(Foto: mitsvendborg.dk)

Christian Dan Jensen
mitsvendborg@gmail.com

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Lokale annoncer


NU i byens gårdbutik.
Find os også på Facebook

Kontorfællesskab og mødebooking

Links

Lokale nyheder





  - Få Dit arrangement med

Svendborg Rabbits



Blogroll





Artikler og nyheder inden for it

Prøv energiberegneren:


Arkiver

css.php