Cittaslow dag på lørdag 04.oktober

29. september 2008

Oplev Svendborg Cittaslow lørdag 04. oktober 2008
Vær med på
Cittaslow bloggen

Download aktivitetsprogram for Cittaslow dagen lørdag 04.10.2008
Download oplevelseskort

PRESSEMEDDELELSE
Svendborg Kommune, Kultur & Planlægning 26. september 2008.
 
Opladning til Cittaslow-tankegang og livskvalitet
 
Hvordan smager, lyder, dufter, mærkes og tænkes Cittaslow? Det bliver der rige muligheder for at øve, prøve og få inspirationer til i Svendborg på lørdag den 4. oktober 2008. Lokale aktører arrangerer spændende Cittaslow-aktiviteter ved udvalgte ’Tankestationer’ rundt omkring i Svendborg.

Siden Svendborg Kommune i marts 2008 modtog anerkendelse som medlem i det internationale Cittaslow-netværk
er der igangsat en stafet for at engagere endnu flere i Cittaslow-tankegangen. Lokale ildsjæle har grebet ideen og vil nu inspirere medborgere og besøgende i området til nye særlige Cittaslow-oplevelser, hvor krop og sanser kobles med tanker og steder i Svendborg. Arrangementet med den udfordrende titel ’Tankegangen’  arrangeres i et samarbejde mellem Farmers Market, lokale aktører fra erhvervs-, uddannelses- og kulturområdet og Kultur & Planlægning i Svendborg Kommune.  
-Cittaslow handler om, at vi sammen med borgerne udvikler os og møder tidens udfordringer med særlig opmærksomhed på kvalitet i tilværelsen, fortæller Helle Juul Kristensen, koordinator for Cittaslow i Svendborg. ’Hvad det helt konkret kan være på det nære plan, det viser arrangementet ’Tankegangen’ rigtigt godt og fra mange forskellige vinkler’ tilføjer hun. Cittaslow handler om det hele liv, så der er naturligvis både noget for de yngste generationer og for de mere livserfarne. 
 Der bliver blandt andet mulighed for at fordybe sig i Svendborgs historie, høre stille og tankevækkende musik og være med på guidede ture i midtbyen, hvor også en række specialforretninger byder på særlige Cittaslow-oplevelser.
På Svendborg Bibliotek vil formand for Kultur & Planlægning Morten S. Petersen lægge op til debat om Cittaslow.
 Farmers Market vil i dagens anledning servere specialfremstillede Cittaslow Sandwich af lokale kvalitetsråvarer. Rundt omkring i hele byen vil der på udvalgte ’hemmelige’ steder være bænke til eftertanke, og i Krøyers Have afsløres en ægte Cittaslow-snegl.
Det og meget mere om tidspunkter og sted for alle aktiviteterne vil kunne ses på Oplevelseskortet, der fåes på biblioteket og turistbureauet og på selve dagen gavmildt deles ud af unge Cittaslow-agenter i gågaden i Svendborg.

Det er helt gratis at være med, så alle kommunens borgere og besøgende hermed kan få nye inspirationer til glimt af det gode liv i en Cittaslow.
 Kontaktperson:
Helle Juul Kristensen, koordinator for Cittaslow i Svendborg, tlf. 6223 3059
  

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Lokale annoncer


NU i byens gårdbutik.
Find os også på Facebook

Kontorfællesskab og mødebooking

Links

Lokale nyheder





  - Få Dit arrangement med

Svendborg Rabbits



Blogroll





Artikler og nyheder inden for it

Prøv energiberegneren:


Arkiver

css.php