Et eventyr om Drømme, Visioner, Økonomi og sådan noget..

5. oktober 2008


Denne lille historie er indsendt af Henrik Fog- Møller til mitsvendborg. Redaktionen vil lade læserne gætte hvilke tanker Henrik har gjort sig med historien..

Der var en gang en kone, som hed Borgine. Hun var en meget levende dame, som havde gang i mange ting. Hun var medlem af stort alt som bevægede sig, dyrkede økologiske grønsager i baghaven, og deltog ivrigt i den almindelige debat.
Hun levede i rimelig samdrægtidhed med sin mand, som hed Svend. Han var ikke en mand af mange ord. (Rigtige mænd siger ikke så meget). Men han var en betydningsfuld mand i samfundet, og hvis han endelig sagde noget, lyttede alle -og nikkede som om de havde forstået det.

Han blev kaldt ‘Kommune-Svend’ og sommetider ‘Svend Kommune. Undertiden blev han endda betegnet som ‘Svend Borg Kommune i erkendelsen af at Borgine undertiden spillede en ret afgørende rolle i hvad han nu mente om det ene eller det andet.
Svend var lidt langsom i det. Det var kendt af enhver, at han havde svært ved at træffe beslutninger. Sommetider undrede det mange, at Svend ikke havde udtalt sig i denne eller hin sag, fordi det ville gøre det så meget nemmere for alle de andre at vide hvad de så skulle mene om det, -og hvordan de skulle agere.
Borgine derimod, hun var fuld af ideer og gå på mod. Hun foreslog Svend den ene nyanskaffelse efter den anden: Nye gardiner i stadsstuen, en ny kjole til sig selv i julegave, en ny badestrand til børnene, en lille bro til jollen osv.
Men lige meget hvad hun foreslog, fik hun det samme svar: ‘Vi har ingen penge…..’ Også da hun bad om lov til at købe en ny trillebør til sine økologiske grønsager, var svaret: Vi har ingen penge.
Sådan gik det ene år efter det andet. Og ingenting af betydning skete.
Så en dag, da Borgine stod og hyppede kartofler i sin økologiske baghave med sit flere gange reparerede hyppejern, som efterhånden var ret så defekt, stødte hun noget hårdt, -som en stor sten, nede i mulden. Hun gravede med det defekte hyppejern, -hun gravede og skrabede, -og nåede omsider ned til det hun først havde troeet var en sten. Men det viste sig at være en stor diamant, funklende og glimtende. Hun stod et øjeblik som lamslået, -så gravede hun videre med hyppejernet, fremdrog endnu to-tre diamanter, og gravede næsten desperat videre, så ivrigt, at skaftet brast, og hun indså, at hun ikke kunne komme videre uden ordentlige redskaber.
Lykkelig over sit fund styrtede Borgine ind til Svend, som netop sad med budgettet for næste år. ‘Se har vi har liggende ude i baghaven’, skreg Borgine. ‘Ja-ja’ svarede Svend, og kiggede lidt uinteresseret på diamanten, som stadigt var lidt tilsølet af baghavens mudder. ‘Det er meget interessant, det må vi sandelig se på, men lige nu har jeg vigtigere ting at tage mig for’.
‘Jamen’, sagde Borgine, ‘Du kunne da lige finde spaden til mig, så går jeg ud og graver videre…..’. ‘Vi har ingen spade’, svarede Svend, og gav ved tegn og fagter udtryk for at hun skulle falde lidt til ro. ‘Så køb en spade’ næsten skreg Borgine, ude af sig selv over at Svend i det mindste ikke kunne forstå hvsd hun havde fundet.
‘Vi har ingen penge’ var Svends svar.
Derfor blev diamanterne liggende i Borgines baghave. Hun kigger til dem en gang imellem, og spekulerer stadígt på hvordan hun skal få gravet dem op.
Men sålænge Svend kun er interesseret i næste års budget, er det ikke meget håb forude. Men diamanterne ligger der stadigt. Og Borgine spekulerer stadigt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Lokale annoncer


NU i byens gårdbutik.
Find os også på Facebook

Kontorfællesskab og mødebooking

Links

Lokale nyheder





  - Få Dit arrangement med

Svendborg Rabbits



Blogroll





Artikler og nyheder inden for it

Prøv energiberegneren:


Arkiver

css.php