Kendt jazzsanger på vej til Svendborg

29. april 2014

Den prisbelønnede sangstjerne og komponist Mads Mathias gæster Giant Steps torsdag aften den 1. Maj.
www.giantsteps.dk

 

Den charmerende og moderne crooner Mads Mathias står på scenen 1. maj i Giant Steps

 

En Danish Music Award for Årets Nye Navn, en Honourable Mention Award ved verdens største sangskriverkonkurrence, solistpriser, anmelderroser, TV-optrædener på DR og TV2, koncerter med DR Big Bandet og Tivolis Big Band taler vist for sig selv. Den karismatiske og kompromisløse sanger, sangskriver og saxofonist Mads Mathias er en ny stjerne på den internationale jazzhimmel. Nu gæster han Svendborg torsdag d. 1. maj kl. 20. Netop denne dag er en festdag for mange og musikforeningen Giant Steps, som står bag koncerten lover en festaften, når Mads Mathias Kvartet indtager scenen.

 

 Musikken har referencer til crooneræraen og den klassiske jazz’ storhedstid, dog ført op til nutiden med nye fængende kompositioner og tekster,  mens den helt personlige og charmerende vokal lægger sig som blød creme i ørerne. Mandlige danske jazzsangere er der ikke mange af, men her er en, der magter opgaven til fulde og gør det så overbevisende, at ens velbefindende stiger betragteligt. Ikke nok med det, Mads Mathias er også en fortrinlig saxofonist, og sammen med sine musikalske venner hentet blandt tidens allerbedste musikere på den hjemlige jazzscene formår hovedpersonen tillige at formidle atmosfære, spilleglæde og masser af humor.

 

De øvrige medvirkende er Peter Rosendal: klaver, Regin Fuhlendorf: guitar og Morten Ankarfeldt: bas.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Lokale annoncer


NU i byens gårdbutik.
Find os også på Facebook

Kontorfællesskab og mødebooking

Links

Lokale nyheder





  - Få Dit arrangement med

Svendborg Rabbits



Blogroll





Artikler og nyheder inden for it

Prøv energiberegneren:


Arkiver

css.php