Kræs for sanserne

23. juni 2014

(Foto: mitsvendborg.dk)

 

AF CITTASLOW-RÅDET i Svendborg

 

For fjorten år siden startede Kulinarisk Fødevaremarked i Maritimt Center på havnen i Svendborg. Omdrejningspunktet var lokale producenter med økologiske produkter i boderne.
Det udviklede sig med stor fart til senere at fylde store dele af havnefronten samt en snip af Frederiksøen. Cittaslow var ikke længere til at komme udenom på Sydfyn.

I år er det 14. gang, at Kulinarisk Fødevaremarked afholdes i Svendborg, og fjerde gang at det foregår i Svendborg midtby.

Et mekka af nydelser
Rådhusgården, Centrumpladsen, Krøyers Have, Ramsherred og Teatergade vil i weekenden den 28.-29. juni blive omdannet til et sansetempel af nydelser, når Kulinarisk Fødevaremarked rykker ind. 123 boder, hvoraf de 62 er lokale producenter fra Fyn, giver bilerne baghjul og indtager midtbyens parkeringsbåse med bl.a. DM i Grill, Nordisk Ostefestival, Børnerestaurant, is fra Skarø og go´ øl fra Thurø.

 

To dage for en 50’er

Det hele skydes i gang om lørdagen klokken 9:30, hvor Fødevareminister Dan Jørgensen kommer og åbner årets fødevaremarked. Og der er pæne forventninger til, at det igen i år bliver en kæmpe succes.
– Sidste år havde vi godt og vel 12.500 mennesker gennem portene til fødevaremarkedet, og vi har en klar forventning om, at der kommer mindst det samme antal igen i år, siger daglig leder af Kulinarisk Sydfyn Mikael Hansen og tilføjer, at det kun koster 50 kroner for begge dage.

 

Hvordan smager børn?
Vores smags- og lugtesans ændres hele livet igennem. Men hvordan er børns smagssans i forhold til voksnes? Det kan man sætte på en prøve i Børnerestauranten, som vil være at finde i Rådhusgården. Her kan forældre komme med deres børn, købe en billet og overlade de kære små i kyndige hænder. For så skal der laves mad.

- Vi vil gerne have, at børnene skal have den rigtige forståelse for maden. Børn skal lære at smage. Lære, hvordan man laver mayonnaise af fynsk rapsolie og ærtepuré med mandler. Og det kan de altså komme til i Børnerestauranten, hvor de skal lave en fire-retters menu, som efterfølgende spises sammen med forældrene, forklarer Mikael Hansen.

 

Ost og grill
Både DM i Grill og Nordisk Ostefestival er et tilløbsstykke på fødevaremarkedet. Og i år bliver ingen undtagelse. Krinsen, eller Centrumpladsen, som vi bedre kender den, bliver et mekka for grill-entusiaster, når det officielle Danmarksmesterskab i Grill løber af stablen. Der konkurreres i at ramme den folkelige smag, og med både en fag-jury og en folk-jury vil der være lige vilkår for alle.

Nordisk Ostefestival bliver i år med kokkene Søren Gericke og Claus Holm som dommere.
Her sættes de nordiske oste i højsædet, og i løbet af festivalen kåres den bedste ost opstillet i konkurrencen. Sidste år var der 62 oste med i konkurrencen.

Publikum kan også prøvesmage de konkurrerende oste ved at købe adgang til ostebedømmelsen.

 

Cittaslow
Kulinarisk Fødevaremarked er i ‘tæt familie’ med Cittaslow i Svendborg, der søger at skabe opmærksomhed omkring lokale råvarer og producenter i det sydfynske. Det er derfor ikke helt usædvanligt, at man taler fynsk i godt og vel 50 procent af boderne.

- Vi stiller ingen krav om, at man kommer fra Fyn. Her kommer jo producenter fra både ind- og udland, og alle er lige velkomne. Men der skal være noget hjerteblod og kvalitetsbevidsthed, om det man har i sin bod, ellers er man nok kommet galt i byen her, lyder det fra Mikael Hansen.

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*

Lokale annoncer


Svendborg
Møllergade 57A

T. 31 59 57 00 

Vestergade 5 - T. 62 20 50 35 
Korsgade 7, Svendborg
Tlf. 62 21 22 11 


Links

Lokale nyheder





  - Få Dit arrangement med

Svendborg – LIVE

Spillestedet Harders Møllergade 36 T.62213090 

Vestergade 10A - Svendborg
Frederiksø - Svendborg

Fejl på siden!

Giv mitsvendborg.dk besked på: cj@mitsvendborg.dk

Svendborg Rabbits



Blogroll





Artikler og nyheder inden for it

Prøv energiberegneren:


Arkiver

css.php