Ole Bornedal kommer til Svendborg

14. juli 2014


www.svendfilmfest.dk

 

Mød Ole Bornedal i Svendborg til SVEND14

 

Mandag d. 25. august kl. 20.00 er der i forbindelse med SVEND14 Danmarks Film- og Kulturdage mulighed for at komme til en unik aften i Borgerforeningen med en af Danmarks mest succesfulde filminstruktører Ole Bornedal. Han vil med udgangspunkt i sit nye filmprojekt ”1864” fortælle om sin spændende filmkarriere, som strækker sig over mere end 20 år.

1864
”1864” er DRs nye store satsning, hvor de har givet Ole Bornedal 173 millioner til at genskabe fortællingen om kampen ved Dybbøl, hvor Danmark tabte til prøjserne.

Ole Bornedal har med udgangspunkt i historiker Tom Buk-Swientys bøger om Slaget på Dybbøl skabt en kærlighedshistorie, som danner rammen omkring de groteske politiske forhold, som kastede Danmark ud i en vanvittig krig.

Produktionen af ”1864” var ifølge Ole Bornedal hård, men også fantastisk. Instruktøren fortæller, at forholdene under optagelserne kunne byde på udfordringer fra den ene yderkant til den anden. Nogle gange var de ved at drukne i regn under optagelserne i Tjekkiet, andre gange var skuespillere og statister i 1864 uniformer ved at gå til under hedebølge og ambulancer måtte holde klar, hvis nogen faldt om af hedeslag.
 

Ved arrangementet i Borgerforeningen vil Ole Bornedal fortælle om de kunstneriske tanker bag og skabelsen af ”1864”. Filmprojektet skal både munde ud i en TV-serie i otte afsnit, som skal vises på DR til efteråret, samt en helaftensfilm med forventet biografpremiere til foråret 2015. Både serien og filmen er desuden på forhånd solgt til visning i otte lande.


- Jeg er meget glad for, at Ole Bornedal i forbindelse med sit nye fantastiske filmprojekt har valgt at komme til SVEND14 og give vores publikum en unik chance for at få indsigt i skabelsen af filmen og TV-serien ”1864”. En del af optagelserne til filmen foregik her på Sydfyn sidste sensommer, blandt andet på Hvidkilde Gods. Filmen har Svendborgs egen Sarah-Sofie Boussnina på rollelisten, ligesom mange statister og flere af de professionelle filmarbejdere bag produktionen også er her fra. Jeg glæder mig meget til Ole Bornedal kommer til Svendborg og til arrangementet om ”1864”, siger direktør for SVEND14 Anne Mette Juul.

 

SVEND
Filmprisen SVEND er Danmarks største publikumspris. SVEND Danmarks Film- og Kulturdage omdanner i slutningen af august Svendborg til en ugelang folkefest med film og kultur i fokus. Fra fredag 22. august til lørdag 30. august er kalenderen fyldt med film-arrangementer for alle aldre.

Selvom det kun er 2.år, at der bliver afholdt SVEND Danmarks Film- og Kulturdage, er det 10. gang, at Danmarks publikumspris SVEND bliver uddelt. Prisuddelingen er en offentlig folkelig begivenhed.
I 2013 blev SVEND besøgt af mere end 4000 tilrejsende og borgere fra Svendborg.

 

Billetter sælges på www.sydfynsbilletten.dk fra den 16. juli

 

 

 

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*

Lokale annoncer


Svendborg
Møllergade 57A

T. 31 59 57 00 

Vestergade 5 - T. 62 20 50 35 
Korsgade 7, Svendborg
Tlf. 62 21 22 11 


Links

Lokale nyheder





  - Få Dit arrangement med

Svendborg – LIVE

Spillestedet Harders Møllergade 36 T.62213090 

Vestergade 10A - Svendborg
Frederiksø - Svendborg

Fejl på siden!

Giv mitsvendborg.dk besked på: cj@mitsvendborg.dk

Svendborg Rabbits



Blogroll





Artikler og nyheder inden for it

Prøv energiberegneren:


Arkiver

css.php