‘Stålmænd’ – udstilling på Frederiksøen

26. juli 2014

 

Den første august 2014 slår Svendborg Museum porten op for særudstillingen ”Stålmænd”.
Udstillingen rummer unikke fotografier fra værftets overlevelseskamp sidst i 90’erne, der aldrig før er blevet vist.

 

Da værftet i 1996 stod overfor en truende lukning besluttede Svendborg Museum at gennemfotografere og registrere værftet for eftertiden. Erik Møller Nielsen fra museet følte sig ”som den hvide mand i Afrika”, da han ankom på værftet, men kom gradvist under huden på metalarbejderne. Et udvalg af de mange fremragende billeder taget dengang, vises nu for første gang.

”Stålmænd” er en fejring af den metalindustri, der har været med til at bygge Svendborg, og som fortsat er i fuld vigør. Udstillingen er en mulighed for at gense mennesker og miljøer fra værftets tid, men er ikke kun nostalgisk – den ser også fremad. Side om side med billederne, kedeldragterne og genstandene fra værftet kan de besøgende se svendestykker fra smedelinjen på Svendborg Erhvervsskole, der viser nutidens håndværksmæssige kunnen frem.

Med udstillingen vil Svendborg Museum gøre erfaringer med, hvordan Frederiksøen bedst kan danne rammen om kulturlivet. Sammen med Svendborg Street Art opstilles tre kunstværker/plakatsøjler i midtbyen, der gør opmærksom på Frederiksøens nye rolle i byens kulturliv. I udstillingen vil lokale kunstnere udstille forlægget til det 110 meter lange kunstværk, der forhåbentlig vil pryde den blå dok fra næste år.

 

Stålmænd som smagsprøve på det maritime kulturhus
”Stålmænd” har til huse i de rundbuede værftshaller på Frederiksøen. Netop de rå værftshaller danner omdrejningspunkt for Svendborg Museums ambition om et maritimt kulturhus på havnen. Sammen med andre kulturinstitutioner i Svendborg, ønsker Svendborg Museum at etablere et levende maritimt kulturhus der vil sikre en summen af liv på havnen året rundt og skabe det efterlyste bryg af kultur, erhverv og industri på Frederiksøen.

”Kulturhuset skal være det kulturelle knudepunkt for øhavet og bliver porten til oplevelser og viden om øhavet – fra natur til kultur og gastronomi. Hele regionens uomgængelige maritime kultur skal formidles og være havnens omdrejningspunkt. ”Stålmænd” er en smagsprøve på muligheden for at etablere et maritimt kulturhus på havnen ” fortæller museumschef Esben Hedegaard.

 

Udstillingen er gratis og finder sted i De grå haller på Frederiksøen.”Stålmænd” løber fra 1. august og til 7. september. Åbningstider: 12-18 alle dage. 

Gratis rundvisning i udstillingen hver torsdag kl. 15.

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*

Lokale annoncer


Svendborg
Møllergade 57A

T. 31 59 57 00 

Vestergade 5 - T. 62 20 50 35 
Korsgade 7, Svendborg
Tlf. 62 21 22 11 


Links

Lokale nyheder





  - Få Dit arrangement med

Svendborg – LIVE

Spillestedet Harders Møllergade 36 T.62213090 

Vestergade 10A - Svendborg
Frederiksø - Svendborg

Fejl på siden!

Giv mitsvendborg.dk besked på: cj@mitsvendborg.dk

Svendborg Rabbits



Blogroll





Artikler og nyheder inden for it

Prøv energiberegneren:


Arkiver

css.php