Mød Jesper Dalhus på Global Network møde torsdag den 25.september
Konkrete bud på etablering af nye kontakter via LinkedIn!
Torsdag den 25. september inviterer den lokale afdeling af erhvervsnetværket Global Network til morgenmøde. Hvordan skaber du kontakt til ledende erhvervsfolk via LinkedIn? Det får du mere at vide om den 25. september i et konkret orienteret indlæg, der holdes af erhvervscoach Jesper Dalhus, indehaver af rådgivningsvirksomheden Jemac. LinkedIn er et fremragende værktøj til at skabe en gennembrydende kontakt til eksempelvis ledere, det ellers er vanskeligt at komme i kontakt med. Hør hvordan på mødet den 25. september.
Mødet holdes i hyggelige omgivelser ved den gamle træskibsbro i Svendborg Havn i Færgegården på Hotel Ærø fra kl. 7.50 til 9.45.
Hvem er vi?
Global Network er et erhvervsnetværk, hvor du på mødet får mulighed for kort at præsentere din virksomhed. Det er derfor en betingelse for deltagelse, at du er selvstændig erhvervsdrivende eller repræsenterer en virksomhed eller organisation med cvr.nr. Deltagelse koster kun kr. 100,00 eksklusive moms for morgenmad og materialer.
Er du interesseret i at deltage, bedes du kontakte mødeleder Martin V. Lind på tlf. 21 76 70 96 eller send en mail på mi@global-network.com senest tirsdag den 26. aug. kl. 12.
Læs flere artikler om Global Network her
En god kommunikation er en forudsætning for et godt salg.
Ved at lære metoder til at skabe god kemi til andre mennesker, træner du dig selv i god kommunikation, og derved kan du øge dit salg