Hop op på hesten og se dig omkring

10. september 2014


(Foto: mitsvendborg.dk)

 

Tre tøsinger laver et frivilligt turismefremstød – også for hestens skyld

 

AF PER VINCENT

 

Tåsinge tager sig godt ud set fra en hesteryg.
Det synes Lars Wind i Strammelse, så han og hans to bekendte, Gunvor og Maria, inviterer alle og enhver der har en hest, med på tur rundt på øen.

 

Din egen hest
– Vi fik ideen en dag, vi var ude at ride. Hvorfor ikke lave et åbent arrangement så vi kan få flere med på turene? Det er en rigtig god oplevelse at ride rundt i det tøsingske landskab, det er en fin måde at opleve øen på. Og så er det sundt, siger Lars Wind.

Man kan ikke bare møde op og låne eller leje en hest. Man skal have sin egen med, og det er der to gode grunde til:

– Ingen af os driver hesteudlejning, og så ligger der en opfordring i det til at bruge din egen hest så meget som muligt. Det holder både dig selv og hesten i form, forklarer Lars Wind.

 

Godt for flokdyret
Hvis man rider ofte nok, behøver det ikke at være langt, så der arrangeres forskellige muligheder.

De længere ture på 35-40 kilometer kræver god form og kan tage fem-seks timer, men mindre kan også gøre det.

– Det er selvfølgelig i orden hvis nogen synes, at halvdelen kan være nok. Det hele er jo frivilligt og op til den enkelte rytter, vi vil bare gerne vise vores smukke ø frem, siger Lars Wind og tilføjer, at hvis du kommer med hest og vogn, er du også velkommen.

– Det handler helt enkelt om at komme ud i landskabet sammen med andre ryttere. Det er også godt for hestene, de er meget sociale flokdyr og har bestemt ikke godt af at gå alene rundt, understreger Lars Wind, der har fire heste.
Han mener også, at de arrangerede ture er oplagt for rideskolerne.

– De får redet i et landskab de måske ellers ikke får mulighed for, og vi er de lokale guider.

 

Hesteovernatning
På Bjernemarksvej, ved det gamle WoodFloor, er der en offentlig parkeringsplads. Det er mødestedet, for her er der plads til en del hestetrailere.

Hvis nogen vælger at komme til Tåsinge dagen før, der har allerede været henvendelser fra både jyder og sjællændere, kan det også lade sig gøre. Der er en fold til rådighed, og arrangørerne kan hjælpe med B&B.
Det hele er gratis, og du kan finde ud af mere og se flere detaljer på Facebook.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Lokale annoncer


NU i byens gårdbutik.
Find os også på Facebook

Kontorfællesskab og mødebooking

Links

Lokale nyheder





  - Få Dit arrangement med

Svendborg Rabbits



Blogroll





Artikler og nyheder inden for it

Prøv energiberegneren:


Arkiver

css.php