Efteråret er over os. Det rusker og blæser i træerne, sorte grene med form som lange fingre prikker på din rude og mørket kommer snigende hurtigere end du aner. På Naturama byder vi uhyggen velkommen og inviterer dig med til vores Halloween rundvisning. Lyset slukkes i edderkoppeudstillingen. I mørket kravler insekter rundt mellem os, mens vi fortæller grufulde historier, der får hårene i din nakke til at rejse sig. Tør du gå igennem edderkoppens mørke hule, når vi sætter fokus på frygt. Måske finder du ud af, hvad der sker i din krop, når du bliver bange og hvorfor du overhovedet bliver bange.. For bange skal du nok blive!!
Kl. 11. Gyser fortællinger med insekter i lillesal.
Kl. 12. Uhyggelige fortællinger i edderkoppeudstillingen, hvor vi fortæller om hvorfor vi bliver bange.
Kl. 14. Gyser fortællinger med insekter i lillesal og spis et monster.
Kl. 15. Videnskabsteater: Sort sol
Læs mere på www.naturama.dk
Seneste kommentarer