60 året for postbåden Hjortø (1954-2014)

25. september 2014

Søndag den 5. oktober sænkes M/F Ærøsund ud for Ballen i Det sydfynske Øhav. Mange vil huske mødet mellem den lille postbåd fra Hjortø og M/F Ærøsund i Højestene-løbet. Den lille postbåd Hjortø er i dag lagt i hænderne på et bådelaug, hvis opgave er at vedligeholde og sejle med bevaringsforeningens 200 medlemmer.


AF KJELD SØBERG
Hjortøs Bådelaug


I oktober i år er det 60 år siden at postbåden Hjortø blev indsat på ruten mellem Hjortø og Ærø-færgerne. En god anledning til at mindes livet på de små øer i øhavet. Og ikke mindst at fejre at postbåden stadig sejler. I oktober 1954 hilste Hjortø-boerne en ny postbåd velkommen og glædede sig til, at de endelig kunne komme i læ for rusk og regn, når de skulle ud til Ærø-færgen. Siden 1921 var transporten foregået i åben motorbåd. Da Greve (Jørgen Greve Rasmussen) i foråret 1954 overtog hvervet som postfører efter faderen, der havde haft hvervet siden 1909, besluttede han, at kontakte Henningsens Bådeværft i Rantzausminde for en snak om en mulig afløser for faderens motorbåd. Henningsen-familien kom oprindeligt fra Hjortø, så det var oplagt, at han skulle bygge båden.Greve havde nogle ideer til bådens udformning. Der skulle være plads til at passagerne kunne sidde i læ, plads til 30 mælkejunger, post og meget mere. Båden skulle kunne sejles af en mand, og det skulle være nemt at sejle op på siden af Ærø-færgen. Det lykkedes Henningsen at få bygget et fartøj, der tilgodeså Greves forventninger, og ifølge Greve er der aldrig sket alvorlige uheld under sejladsen trods vejrets luner.

Det var postbåden Hjortø, en af landets ganske få selvejerfærger. Et lille smukt fartøj på små 25 fod, tilpasset øboernes behov på den tid (1954). Greve ønskede båden navngivet ”Posten”, men det modsatte Svendborgs postmester sig og pålagde Greve at opkalde båden efter øen. I femten år, indtil 1969, foregik sejladsen mellem øen og Ærø-færgerne. De to fartøjer mødtes med moderat styrefart i Højestene-løbet, hvor passagerer, post, m.m. blev udvekslet. I 1969 opsagde Det Ærøske Færgeselskab aftalen om Hjortø Trinbræt i Højestene-løbet. Ærø-færgens passagerer var utilfredse med ”tidsspildet” i Højestene-løbet. Svendborg kommune blev involveret og lovede at finde en løsning. Det lykkedes først otte år senere, da en ny kommunal færge blev indsat mod at Hjortøboerne accepterede, at deres skole blev nedlagt og børnene flyttet til Byskolen i Svendborg.    I den mellemliggende periode tog Greve ansvaret for forbindelsen til fastlandet. Han indgik en aftale med baronen på Valdemars Slot om at bruge anløbsstedet i Vornæs mod at Greve sørgede for renovering af moleanlæg og uddybning af renden.

I 1976 sluttede postbåden Hjortø sit virke som postbåd efter 22 år i etatens tjeneste. Greve fortsatte endnu nogle år som fører af Hjortøboen indtil han gik på pension. Den gamle postbåd forblev hans tro følgesvend i endnu 28 år. Greve blev boende på øen. Greves livsledsager boede i Rantzausminde, så der var god brug for den gamle postbåd som privat befordringsmiddel.

I 2004 døde Greve og i 2005 testamenterede boet postbåden til Svendborg Museum med en klausul om at holde båden i original og sejlklar stand i Det sydfynske Øhav.

I marts 2005 var der stiftende generalforsamling i bevaringsforeningen Postbåden Hjortøs Venner, som i dag har små 200 medlemmer. Af generalforsamlingens midte er der valgt et bådelaug, hvis opgave er at vedligeholde, sejle og medvirke til at skaffe midler til postbådens drift. Greve gjorde alt godt for båden i 50 år, bådelauget har foreløbig været i gang i 10 år og har gjort det godt. Der er mange rosende ord til bådelaugets måde at holde postbåden på. Bådelauget sejler hvert år mange ture både på Svendborg sund og ud til småøerne med bevaringsforeningens medlemmer.

 

 

Kopi af fakturaen på postbåden.

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*

Lokale annoncer



Svendborg
Møllergade 57A

T. 31 59 57 00 

Persondatabeskyttelse! - Få styr på det inden 25.maj
Kontakt: Tove Dahlmann
Certificeret i persondata- sikkerhed
T. 40 25 46 26 

Møllergade 7 - 5700 Svendborg
Tlf: 62 21 06 83


Vestergade 5 - T. 62 20 50 35 
Korsgade 7, Svendborg
Tlf. 62 21 22 11 


Links

Lokale nyheder





  - Få Dit arrangement med

Svendborg – LIVE

Spillestedet Harders Møllergade 36 T.62213090 

Vestergade 10A - Svendborg
Frederiksø - Svendborg

Fejl på siden!

Giv mitsvendborg.dk besked på: cj@mitsvendborg.dk

Svendborg Rabbits



Blogroll





Artikler og nyheder inden for it

Prøv energiberegneren:


Arkiver

css.php