Hellere AC/DC end Ramus Seebach

18. oktober 2014

(Foto: mitsvendborg.dk)

 

At træde i fars fodspor. At overtage den virksomhed han er synonym med. At have planer hele tiden. At have huset åbent for børnenes venner.

 

AF PER VINCENT

 

Når man taler med Mette Lindahl, er der kontakt hele tiden. Hun er til stede her og nu på en behageligt tilbagelænet måde, og hun tager den tid, der skal til.
Hun er selfmade, og hun har sagt ja til at overtage fars forretning, fordi huset er aktivt og levende.

 

Langsom fornyelse
Børsen i Gerritsgade kalder sig selv for en GastroPub, og menukortet og køkkenet spiller hovedrollen, men det er vel også et værtshus?

– Ja, på sin vis. Om aftenen og natten hænger vi jo sammen med Face Inn, resten af tiden er der fokus på maden. Det er ikke længe siden, vi begyndte at lave Gastrobrunch, og det er et hit, siger Mette Lindahl, der hele tiden tænker på udvikling.

– Forretningen skal fornys i et ordentligt tempo, der skal dukke nye ting op engang imellem, men ikke for hurtigt, understreger Mette Lindahl.

 

Ham Launy…
Hvis far jo er Launy Lindahl, manden der er indbegrebet af Børsen. Han var over det hele hele tiden, og dengang Børsen havde levende musik, var han kendt og frygtet blandt musikerne som ”ham, der stod omme bag baren og sang med”. Launy Lindahl havde sin egen mikrofon.

– Launy er manden, der får 120 ideer i timen, og jeg er meget mere struktureret og kan sortere lidt i det. Så det passer meget godt, at vi kører parløb her i begyndelsen, men jeg har den daglige ledelse, og det er mig, folk ringer til. Selvfølgelig er der ting, som Launy er bedre til end mig, alt hvad der er med Marthastuen for eksempel, forklarer Mette Lindahl.

 

Roskilde YEAH!
Carsten hedder hendes mand, og han er kiropraktor. Isabella er 12 år, Caroline er meget tæt på ni, og Zacharias er seks år.

De bor alle sammen i Vester Skerninge, og det er rigtig godt.

– Børnene går på friskolen, og vi kan rigtig godt lide alt det fællesskab, der er omkring det. Jeg tilbringer meget tid sammen med ungerne, det er for eksempel vigtigt for mig, at vores hus er åbent for deres venner. Vi bor lidt tilbagetrukket, så der kan også være roligt, når der er brug for det, smiler Mette Lindahl.

Den ene dag sidder hun hjemme under lampens skær og læser Lykke Per. Dagen efter er hun på Roskildefestival.

– Jeg elsker det, der er ikke så meget at gøre. Det var stort i år, da jeg kom helt tæt på Mick Jagger, det var fedt, og så kan jeg godt lide at færdes blandt alle de forskellige mennesketyper og høre noget nyt musik, jeg ellers aldrig ville høre. Men giv mig Rolling Stones og AC/DC, jeg er ikke en poptøs, griner Mette Lindahl.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Lokale annoncer


NU i byens gårdbutik.
Find os også på Facebook

Kontorfællesskab og mødebooking

Links

Lokale nyheder





  - Få Dit arrangement med

Svendborg Rabbits



Blogroll





Artikler og nyheder inden for it

Prøv energiberegneren:


Arkiver

css.php