Ta´en bid af det gode liv

19. oktober 2014

(Foto: mitsvendborg.dk)

 

AF CITTASLOWRÅDET, Svendborg

 

Hvad er egentlig det dér Cittaslow? Det kan siges meget enkelt: At skabe rammer for det gode liv. Et godt eksempel er de pavilloner, der i sommerens løb blev opstillet rundt omkring på havnen. Lige siden har de været i brug hver eneste dag. Her sidder forelskede par og deler en flaske vin en lun aften. Ansatte på de nærtliggende kontorer tager deres madpakke med ned på kajen, imens de nyder udsigten over Sundet. En flottere frokoststue findes ikke. Gæster til Ærøfærgen, turister og travle københavnere på weekendtur forundres og tager billeder, for hvad laver en oversavet jolle dér midt på kajen? Lidt forsigtigt tager de plads, læner sig tilbage og kigger ud over vandet. Man kan næsten gætte, hvad de tænker: Hvor er der dog dejligt her i Svendborg, og hvor sker der mange spændende ting.

Og det er netop, hvad Cittaslow handler om. At have sans for det gode liv og at turde tænke nyt, når vi sammen skaber rammerne om det. Som nu de pavilloner. Bygget af 20 arkitektstuderende fra København i et samarbejde med skibsbyggere fra Ring-Andersens skibsværft og tømrere og bygningssnedkere fra Sydfyns Byggefirma. Det var to hektiske uger, hvor der blev hamret og savet til langt ud på aftenen. Men to uger i bedste Cittaslow-ånd, fordi hver og en af de 20 studerende bagefter tog hjem til København med et helt særligt forhold til Svendborg. Det var to uger, hvor de boede og arbejdede med udsigt til de græssende køer ovre på Skansen. To uger, hvor de hver aften badede ved roklubben og spiste aftensmad på kajen ved Maritimt Centers fine, gamle pakhus. To uger, hvor de med stolthed så deres tegninger tage form i mødet med Svendborgs solide håndværkstraditioner. De tog alle en lille bid af det gode liv i Svendborg med sig hjem, og vi, der bliver tilbage, kan glæde os over, at det netop kan være en frokostpause i en af pavillonerne på kajen, der minder os om, hvor godt vi har det her i Svendborg.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Lokale annoncer


NU i byens gårdbutik.
Find os også på Facebook

Kontorfællesskab og mødebooking

Links

Lokale nyheder





  - Få Dit arrangement med

Svendborg Rabbits



Blogroll





Artikler og nyheder inden for it

Prøv energiberegneren:


Arkiver

css.php