Det handler om motivet

20. oktober 2014

(Foto: mitsvendborg.dk)

 

AF CHRISTIAN DAN JENSEN

 

Hvad er de tre vigtigste ting, man skal gøre, når det rigtige billede skal tages?
Det spørgsmål er der sikkert mange forskellige svar på. Og så måske alligevel ikke.

I hvert fald er der mindst ét af svarene, som går igen, næsten uanset hvem man spørger.

Motivet
– Det gode motiv er det gode billede. Man kan have nok så mange gode betingelser for at tage det ’perfekte’ billede, men er motivet ikke til stede, så falder alt til jorden, siger Brian Bang, som er butikschef hos Click Svendborg i Gerritsgade.

Stemningen
Motivet i et billede er altså det første parameter i ’det gode billede’. Hertil kommer historien i motivet. Billedet skal fortælle noget. Der skal kunne fornemmes en stemning i udtrykket i billedet.

– Det handler om at få fortalt historien i motivet. Og derfor kan det gode billede lige så godt være det, hvor det impulsive tryk på knappen giver det bedste resultat. Ofte oplever man, at de opstillede billeder bliver mere udtryksløse, end der hvor situationen pludselig opstår, og hvor man er hurtig til at opfange det, forklarer Brian Bang.

Udstyret
Den (måske) sidste ting, som er vigtig at have med, når man skal tage det rigtige billede, er udstyret. I dag fotograferer vi mere og mere med vores smartphone, end vi gør med egentligt kameraudstyr. Det gode motiv kommer, bedst som vi ikke tror det, og i og med at vi har vores smartphone lige ved hånden, så kan der komme rigtigt gode resultater ud af at fotografere med den.
Men der er nogle væsentlige detaljer, som din smartphone ikke kan opfylde.

– Der er naturligvis nogle begrænsninger ved at benytte ’billigt’ fotoudstyr. Dybdeskarpheden, kontrasterne og farvebalancerne er nogle af de ting, hvor man får mere for pengene ved at fotografere med godt fotoudstyr. Og selvom kameraet i smartphones stadig udvikles til det bedre, så er der lang vej endnu i at nå op på niveau med det rigtige udstyr, siger Brian Bang og tilføjer, at der findes gode kameraer i priser, hvor de fleste kan være med.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Lokale annoncer


NU i byens gårdbutik.
Find os også på Facebook

Kontorfællesskab og mødebooking

Links

Lokale nyheder





  - Få Dit arrangement med

Svendborg Rabbits



Blogroll





Artikler og nyheder inden for it

Prøv energiberegneren:


Arkiver

css.php