GO2Green inviterer til borgermøde om grøn omstilling

21. oktober 2014

 

Sammen kan vi kickstarte den grønne omstilling
 

Vi hører meget om de globale klimaproblemer – og om din, min og vores store andel heri. – Faktisk kan vi sammen blive en del af løsningen.

Hvordan det lader sig gøre, kastes der lys over, når Gunnar Boye Olesen, politisk koordinator fra VedvarendeEnergi, deler ud af sin og eksperternes viden på området. I sit oplæg tager han afsæt i VedvarendeEnergis nye energivision, “Hurtig omstilling til vedvarende energi”. Energivisionen indeholder en plan for, hvordan vi, borgere og politikere, kan omstille Danmark til 100 % vedvarende energi med en folkelig opbakning inden 2030.

Hvorfor lever 90 % af os stadig i boliger, der ikke lever op til nutidens krav? Hvad skal der til, før industrivirksomheder forløser deres enorme potentiale for energibesparelser? Hvorfor går vi ikke mere offensivt til værks for at supplere vindkraften med bæredygtig biomasse, solenergi og geotermi? – Sådanne problematikker vil Gunnar Boye Olesen stille skarpt på.

Alle interesserede er velkomne til det spændende oplæg og den efterfølgende debat. Deltagelse er gratis og arrangørerne er vært ved kaffe, te og kage.

Arrangementet finder sted den 29. oktober 2014 kl. 16:00 – 18:00 hos Sydfyns Elforsyning, Fåborgvej 44, 5700 Svendborg. Tilmelding skal ske senest 24. oktober 2014 til info@go2green.dk eller 2047 9638.

 

Arrangører:
GO2Green, Svendborg Kommune, Sydfyns Elforsning, Energitjenesten, Langeland Kommune og Langelands Elforsyning

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Lokale annoncer


NU i byens gårdbutik.
Find os også på Facebook

Kontorfællesskab og mødebooking

Links

Lokale nyheder





  - Få Dit arrangement med

Svendborg Rabbits



Blogroll





Artikler og nyheder inden for it

Prøv energiberegneren:


Arkiver

css.php