De kreative

5. december 2007

Vi søger det alle sammen, og hele tiden, bevidst eller ubevidst, – oplevelserne.Alt det som er medvirkende til at gøre livet mere spændende at leve, og vi bliver stadig mere kræsne og forventningsfulde til hvad der mon sker henne om det næste hjørne.
Mennesket har siden tidernes morgen ville lade sig underholde, og vi betaler gerne mere for en vare hvis der følger en oplevelse med.
Vi er så heldige, at vi er udstyret med en masse sanser som konstant higer efter tilfredsstillelse og udfordringer, og vores sanser medvirker til de stemningsbilleder vi hele tiden danner os på vores vej. 

Hvis vi hver dag på vej til arbejde cykler forbi et område med en fæl lugt, grimme bygninger og osende trafik, vælger vi at cykle en anden vej, som vi føler os bedre tilpas ved, og som gør os i bedre humør. Skabes der mange inspirerende og harmoniske områder tiltrækkes der også mennesker, og mennesker betyder liv og aktivitet, og hvor disse er til stede er også mulighederne.
Det er her udviklingen starter til oplevelsesøkonomien.

Vi har hørt om fænomenet ”Den kreative klasse”, og at Svendborg skulle have en stor del af denne befolkningsgruppe boende her, samt at byen skulle virke som en magnet i tiltrækning af mennesker fra denne gruppe. Men hvis vi vil udnytte disse resourcer optimalt er det væsentligt at erhvervslivet bryder med de gamle traditioner og omstiller deres virksomhedstankegang og bryder med vanemønstrene og tænker nyt. For der skal tænkes meget mere utraditionelt hvis Sydfyn skal stå sig i konkurrencen om større tiltrækning af kreative mennesker. 

Sydfyn burde starte med at få kortlagt hvilke kreative kompetencer der allerede forefindes i vores område. Det skulle være underligt om ikke der ude på virksomhederne findes mennesker som er kreative og innovativt orienteret, men som udfører et stykke arbejde som kun er vægtet på faglige kompetencer. Virksomheden får således desværre ikke det fulde udbytte af medarbejderen, fordi ledelsen slet ikke kender de mennesker der arbejder der.
Virksomhedslederne skal blive bedre til at se mulighederne og udnytte dem, ellers mistes de kreative medarbejdere. Derfor handler det efterhånden i højere grad om, at virksomhederne skal tilpasse sig de dygtige og kreative medarbejdere, hvis de vil holde på dem.

En amerikansk undersøgelse foretaget i 2001 viste, at 67% af folk fra ”Den kreative klasse” der blev spurgt om hvad der var vigtigst for dem ved deres arbejde, vægtede udfordringer og fleksible arbejdstider højere end f.eks. løn og pensionsforhold. Fleksible arbejdstider er delvis en respons på forandrede sociale behov.
Vores samfund er i forandring. 

Tendensen er klar, kreative mennesker higer efter kreativ stimulans. Skal Sydfyn udvikle oplevelsesøkonomien skal der skabes de rigtige rammer hertil, vises tolerence over for fremmede og skæve individer og intolerence over for middelmådighed, hvilket er de grundlæggende perspektiver i tiltrækning af ”Den kreative klasse”. 

Christian Dan Jensen
mitsvendborg@gmail.com

Et svar til De kreative

  1. 17. januar 2008 at 12:57

    Hvad er Den kreative klasse?
    Jeg tror ikke på, at man tilhører en særlig klasse, hvis man er kreativ.
    Jeg tror på nytænkning og nødvendigheden af åbenhed og nysgerrighed. Det er vigtigt at få idéen, men også at turde synes, den er god. Især i erhvervsliv og i politik, hvor magten og pengene ligger til at realisere idéen.
    Man kan nemt jage de kreative andre steder hen, hvis der ikke er den nødvendige åbenhed. Det er sund fornuft at flytte hen, hvor man har mulighed for at udvikle eller bruge sin kreativitet!
    Kreative og ildsjæle udfolder sig ofte i undergrunds- eller græsrodsmiljøer, ikke kun pga. økonomi eller manglende lydhørhed, men fordi der er højt til loftet, kreativitet smitter.
    Hvis lydhørheden er til stede, skal de kreative hoveder nok dukke op og finde frem til dem, der er modige og villige til at lytte og være med til at tage en økonomisk chance. Det gælder BÅDE i erhvervsliv og politik.
    Svendborg Kommune har tidl. været alt for gode til at vende ryggen til nye kulturelle tiltag. Baggårdsteatret og KlosterMoster var kendt langt ud over Svendborgs og Danmarks grænser, før kommunen kunne få øje på andet end ”aktiviteter, vi ikke støtter.”
    Det var 70’ernes “unge vilde” tilflyttere, der satte fut i fejemøget dengang – sammen med de lokale folk, der også mente, at nu skulle der ske noget nyt.
    Lad os håbe, at vor tids kommunalpolitikere er mere visionære og modige end dengang, da det lykkedes at jage en stor del af Svendborgs musikliv til Århus.
    Kravene til kulturlivet er ikke blevet mindre, men det er pengene i kommunekassen. Der er flere opgaver at løfte. Så nu er der endnu mere brug for kreativitet og nytænkning.
    De “vilde” tilflyttere fra 70’erne faldt godt til og er nu skatteydere, der ved, at man ikke behøver at gå den slagne vej og at det nytter at engagere sig. Lad os byde nye “unge vilde” velkommen, så de sammen med lokale kræfter kan skabe kultur, som rækker ud over Svendborgs, Danmarks og Europas grænser.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Lokale annoncer


Køb billet til teaterforestillingen
den 28. og 29. sept. her

NU i byens gårdbutik.
Find os også på Facebook

Kontorfællesskab og mødebooking

Links

Lokale nyheder





  - Få Dit arrangement med

Svendborg Rabbits



Blogroll





Artikler og nyheder inden for it

Prøv energiberegneren:


Arkiver

css.php