Krydrer strandsafari med ur-gammel viden

8. november 2014

Naturvejleder Simon Høegmark i ”musebøgen”. Hvorfor hedder træet sådan ? Få svaret af Simon Høegmark. Han ryster nemlig mange lokale, naturlige og uventede historier ud af ærmerne på strandsafarien.

 

Hotel Christiansminde er kommet godt fra start med strandsafarier hver søndag eftermiddag

 

Med en ballast som naturvejleder i snart 20 år, og som fordrags- og showholder i hele Danmark, har Simon Høegmark en stor erfaring og viden. Men det er i naturen, Simon er i sit rette element og dér, hvor han virkelig brænder igennem.

- Når vi f.eks. er på strandsafari, hvor jeg har et selskab med rundt, så får vi en rigtig god dialog om den spændende natur på stedet. Det er det bedste, jeg ved. Jeg elsker det, siger Simon Høegmark.

 

Simon Høegmark har masser af overtøj på. Han behøver det bare ikke ret meget. Han snakker sig nemlig varm om det emne, der gør ham glad.
Hver søndag eftermiddag tager han tilmeldte gæster med på strandsafari på Hotel Christiansminde.

Foreløbig fire gange har hotellet på en kærlig måde rusket op i vores hukommelse.

- Vi ønsker at udbrede kendskabet til lokalområdets natur og kulturhistorie, så derfor tilbyder vi i samarbejde med en dygtig naturvejleder en fantastisk oplevelse af naturvidenskab, historie og smag, understreger direktør Holger Brodersen.


Øjenåbner
Holger Brodersen ”opdagede” Simon Høegmark, der viste sine formidlingstalenter ved et jernaldermarked. Og Simon Høegmark sprang straks til med et ”ja”.

- Det ligger dybt i os mennesker, at vi skal samle til et måltid, som vi har gjort det, siden dengang vi var jægere og samlere. I dag går vi bare hen til køledisken, hvor vi køber et stykke dødt kød. Hvis vi var løver, var det lidt mere fair, lyder det fra Simon Høegmark som tilføjer, at den viden, som har været nedarvet i generationer, er gået tabt i vores industrielle verden.

Efter strandsafarien tænker gæsterne anderledes. De har fået en øjenåbner og reflekterer videre over den ur-viden, de har genlært. For eksempel var der ikke staniol i samler-jægersamfundet. Så man brugte et skræppeblad, når man skulle tilberede mad over bål.

 

Få svar og smag
Hvorfor ser vi ud, som vi gør? Hvilke vitaminer får vi fra solen? Hvad brugte man skovmærke til i gamle dage? Eller regnfang? Hvordan tilbereder vi tang og muslinger, uden at noget går galt? Skovens kredsløb – hvad kan vi lære af den og bruge det til?

Alle de spørgsmål giver Simon Høegmark svar på.

- Rølliken kan ikke kun bruges til at lave snaps på. Den blev bl.a. brugt til at hele såret på Achilleus’ sår. Derfor kalder vi den populært for soldaterurt, fortæller naturvejlederen, forklarer Simon Høegmark.

Gammel viden bliver støvet af. Ny kommer til, for:

- Alle får tips og tricks med sig hjem til, som de kan bruge i deres køkken. De, der går med, vil vide noget. De ved en masse i forvejen, så jeg lærer også en hel masse af safarien, understreger Simon Høegmark.

Efter en dramatisk, sanselig og naturvidenskabelig tur op og ned i det kuperede terræn for foden af hotellet, samler deltagerne deres nye viden sammen med søndagens kok.

- Kokken har tilberedt smagsprøver til os på mad, som er kreeret ud fra de gode, naturlige råvarer, som findes her, slutter Simon Høegmark.

På hotellets hjemmeside, www.christiansminde.dk kan interesserede få mere at vide.

 

 

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*

Lokale annoncer



Svendborg
Møllergade 57A

T. 31 59 57 00 

Persondatabeskyttelse! - Få styr på det inden 25.maj
Kontakt: Tove Dahlmann
Certificeret i persondata- sikkerhed
T. 40 25 46 26 

Møllergade 7 - 5700 Svendborg
Tlf: 62 21 06 83


Vestergade 5 - T. 62 20 50 35 
Korsgade 7, Svendborg
Tlf. 62 21 22 11 


Links

Lokale nyheder





  - Få Dit arrangement med

Svendborg – LIVE

Spillestedet Harders Møllergade 36 T.62213090 

Vestergade 10A - Svendborg
Frederiksø - Svendborg

Fejl på siden!

Giv mitsvendborg.dk besked på: cj@mitsvendborg.dk

Svendborg Rabbits



Blogroll





Artikler og nyheder inden for it

Prøv energiberegneren:


Arkiver

css.php