Lokal musiker med i nyt TV-2 underholdningsprogram

7. november 2008


I TV-2`s nye underholdningsprogram Allstars, som ruller hen over skærmen
alle
fredage i november, kan du opleve den lokale Jet Z musiker Nis Kaare Hansen.
På billedet ses de fire korledere sammen med programværten Lisbeth Østergård.
(Foto fra www.allstars.tv2.dk)

Fra fredag den 07. november kan du opleve TV-2`s nye underholdningsprogram: Allstars Programmet mixer stjerner, korsang og lokal kampånd fra forskellige egne af Danmark til et storslået, musikalsk underholdningsprogram for hele familien.
I “AllStars” dyster fire kor under ledelse af hver deres kendte musiker om 250.000 kroner til et godt formål dér, hvor de bor. Svendborg er godt nok ikke direkte med i kapløbet om de mange penge, men den lokale musiker Nis Kaare Hansen fra det lokale funk-rock orkester Jet Z, er repræsenteret i rapperen MC Clemens kor, som dyster for Sønderborg.


Udover MC Clemens og kor er 3 yderligere kor med i konkurrencen om de 250.000 kroner. Det drejer sig om Anna David med kor, som repræsenterer Østerbro i København, Rene`Diff som tager den sammen med Bornholmerne, og endelig Peter Belli som stiller op for Vesterbro i København.

Det lokale orkester Jet Z her med Nis Kaare Hansen helt i front.

Nis Kaare Hansen er 31 år og født og opvokset i det sønderjydske, nærmere betegnet i byen Egernsund ved Gråsten. Derfor hans tilknytning til Sønderborg, som koret i Allstars opstiller for. Nis kom til Svendborg i 1999 for at studere på Skårup Seminarium, og blev herefter boende i Svendborg. Hans store interesse for musik fik ham hurtigt ind i det meget aktive sydfynske musikliv.
Sammen med en række lokale musikere dannede Nis bandet “Kabelbox” og senere Police-jam orkestret “Da Kops”. I 2005 indtrådte Nis som keyboardspiller i rockorkestret “The Beat”. Det blev en musikalsk udfordring, da Nis oprindeligt spillede bas. Da “The Beat” i starten af 2006 blev opløst, dannede Nis sammen med undertegnede funk-rock orkestret “Jet Z” som altså i dag stadig spiller for fuld udblæsning.

Den 11. november tager Nis afsted sammen med de øvrige musikere i Jet Z til Sønderborg for at optræde i forbindelse med Allstars showet.

Følg Nis og hans kor første gang fredag 07. november på TV-2

Christian Dan Jensen
mitsvendborg@gmail.com

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Lokale annoncer


Forestilling spiller
den 28. og 29. sept.
Køb billetter her


ÅBNER SNART I TINGHUSET!
Find os også på Facebook

Kontorfællesskab og mødebooking

Links

Lokale nyheder





  - Få Dit arrangement med

Svendborg Rabbits



Blogroll





Artikler og nyheder inden for it

Prøv energiberegneren:


Arkiver

css.php