Musikrådet klar med nye støttekroner

22. januar 2015

 

Nu kan der igen søges om tilskud til lokale musikaktiviteter

Svendborg Musikråd har fået tanket op, og pengeposen for 2015 er klar til at blive brugt på lokale musikaktiviteter. Så ud af busken, frem med en god ide og sendt en ansøgning, lyder opfordringen fra musikrådet, der også støtter initiativer fra unge – både musikere og arrangører.

Der kan bl.a. søges om tilskud til koncerter med amatører og professionelle orkestre, musikdramatik, nyskabende og tværkulturelle projekter samt produktion og udgivelse af musik. Herudover giver rådet honorartilskud til lokale, erfarne orkestre, ensembler eller solister i forbindelse med et koncert-job enten i Svendborg eller ude i det ganske land.

Kommunens skolebørn bliver ligeledes tilgodeset. Det tilbagevendende musiktilbud Slå Ørerne Ud, hvor Svendborg Musikråd i samarbejde med Svendborg Musikskole serverer en række spændende og alsidige koncerter i Musikkens Hus med lokale orkestre, er igen på programmet til efteråret.

Musikrådet fortsætter desuden med musikarrangementerne Det’ Klassisk på spillestedet Arne B. Her præsenterer rådet i afslappede café-rammer klassiske koncerter efterfulgt af åben scene for klassiske musikere, der har lyst til at møde et publikum.Derudover er musikrådet stærkt involveret i arbejdet omkring Svendborg Stadsensemble. I år skal der ansættes et nyt ensemble, som skal være klar fra 1. marts

 

Flere oplysninger om rådets aktiviteter og regler for tilskud kan hentes på www.svendborg-musikkraad.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Lokale annoncer


NU i byens gårdbutik.
Find os også på Facebook

Kontorfællesskab og mødebooking

Links

Lokale nyheder





  - Få Dit arrangement med

Svendborg Rabbits



Blogroll





Artikler og nyheder inden for it

Prøv energiberegneren:


Arkiver

css.php