Kender Du vejen til Cittaslow?

17. november 2008


Matadorstuen på rest. Børsen var pænt repræsenteret af Cittaslow interesserede
borgere søndag eftermiddag.

Kender Du vejen til Cittaslow? Det spørgsmål var omkring et halvthundrede Cittaslow interesserede borgere mødt op i Matadorstuen på rest. Børsen søndag eftermiddag, for at høre mere om. Årsagen var et debatmøde om Cittaslow indbudt og arrangeret af Kulturelt Samråd med det formål, at kaste et strejflys over begrebet Cittaslow.
Kulturelt samråd havde til lejligheden indbudt en række indlægsholdere, med hver deres vinkel på Cittaslow-begrebet.
Eftermiddagens første indlægsholder var free-lance journalist Mette Maria Hansen, som tilbage i 2006 for første gang præsenterede Cittaslow-filosofien for svendborgenserne. Dette i en kronik i Fyns Amts Avis, stærkt inspireret af et besøg i Cittaslowens hjemby Orvieto i Italien. Hun var overbevist om, at Svendborg havde en lang række af de potentialer som skulle til for at blive optaget i Cittaslow bevægelsen. I et brev til på daværende tidspunkt kommende borgmester Lars Erik Hornemann, fik Mette overbevist Svendborg Byråd om, at byen skulle søge om optagelse i Cittaslow bevægelsen. Dette blev som bekendt gjort, og Svendborg kan i dag brøste sig af, at være Danmarks eneste Cittaslow by.

Svendborg behøver ikke noget fyrtårn.
-Svendborg har alt det som udgør “det gode liv” og som er grundstenen i hele Cittaslow filosofien. Sagde Mette Maria Hansen, og lagde en lang række gode eksempler på bordet. -Byen har stor succes med Kulinarisk Sydfyn som hver sommer trækker i tusindevis af mennesker til med dets mangfoldige udbud af især gode lokale råvarer. Det er helt i trit med Cittaslow tankegangen. Fortalte Mette Maria Hansen, som heller ikke mente at Svendborg behøver et fyrtårn for at slå sit navn fast, men istedet skulle brande byen på de rige kultur- og fritidsaktiviteter byen i forvejen har.

Parkeringshuse under terræn.
I Orvieto har man overhovedet ingen store supermarkeder, men udelukkende et væld af specialforretninger med lokale råvarer og specialiteter. Byen har en stor identitetsstothed, og er en meget levende by at færdes i. Og man færdes i byrummet til fods. Orvieto har nemlig ved fælles fodslag fået handelsliv og byrumstrivsel til at gå op i en højere enhed. Man har etableret parkeringshuse under terræn, og ovenpå etableret rekreative områder, som er blevet yndede udflugtsmål for familien. Her er der lavet kombinerede løsninger, så der både er plads til leg og andre aktiviteter, og til ro og eftertænksomhed. Bilerne er fjernet fra bymidten, og denne er blevet til et endnu mere oplevelsesrigt og levende sted at færdes, til gavn for både handelslivet og de mennesker som færdes i byen. Mette Maria Hansen mente at Svendborg har alle forudsætninger for at gøre tilsvarende, med de udvalg af specialforretninger som allerede findes i bymidten.



Journalist Mette Maria Hansen blev bindeleddet
mellem Svendborg Kommune og Cittaslowbevægelsens fødeby Orvieto i Italien.


Poul Henrik Harritz, tidligere præsident for Danmarks Naturfredningsforening gennem 10 år, var også indbudt som indlægsholder til arrangementet på Børsen, men måtte melde afbud pga. sygdom. I stedet havde han sendt sit indlæg til Kulturelt Samråd som blev oplæst af formand Peter Michaelsen.

Poul Henrik Harritz indledte sit oplæg med en saglig kritik af de for mange flyvske floskler omkring begrebet Cittaslow. Han tog udgangspunkt i arrangementets overskrift: “Kender du vejen til Cittaslow?” og udtrykte sit indtryk med et nej! -Ofte kender vi vores mål, men er usikre på vejen dertil. Dette er for mig at se også tilfældet med implementeringen af Cittaslow. Skrev Poul Henrik Harritz i sit indlæg og fortsatte: -Det gode liv er et fortolkningsspørgsmål. Nogen mennesker synes om en form for livskvalitet, og andre synes om en anden. Det kan ikke politisk fastsættes, men det forpligter i høj grad de politiske processer, til at indrage Cittaslow tankegangen i planlægningen. Poul Henrik Harritz lagde dog ikke skjul på, at han ser rigtig mange gode perspektiver i Cittaslow begrebet, og at det lan bruges som et godt brand for Svendborg.

Den tidligere DN præsident bragte ikke overraskende op, at Cittaslow er oplagt at indrage i den aktuelle debat om Det Sydfynske Øhav som nationalpark. -Vi har et væld af flowoplevelser i naturen som omgiver os, det er oplagt at udnytte denne enestående chance for at blive nationalpark område. Afsluttede Peter Michaelsen sin udemærkede fremlæggelse af Poul Henrik Harritz`indlæg.
Se også:
www.sydforfyn.dk
Blog


Kan det overhovedet gå langsommere?
Sådan indledte restauratør og vært Launi Lindahl, Børsen sit indlæg, som erhvervslivets repræsentant på mødet. -Når jeg taler med folk fra erhvervslivet om Cittaslow, siger de gerne: “Nå, er det ikke det der med sneglen”. Jo, svarer jeg så, men se hvor lange dens følehorn er. Launi Lindahl gav udtryk for, at erhvervslivet bør have mere klare linier om fordelene med Cittaslow, ikke mindst detailhandlen i bymidten. -Det dur ikke, at man stadig – på 20.år – snik-snakker om parkeringsforholdene i midtbyen. Der må ske nogen handling snart. Ellers får man aldrig erhvervslivet med på ideen om Cittaslow. Sagde Launi Lindahl og opfordrede detailhandels organisationerne i byen til at lægge yderligere pres på politikerne, for at fremme især specialforretningernes muligheder for vækst. -Vi må væk fra tanken, at hver gang der er en ledig matrikel et eller andet sted i kommunen, ja, så kan der lægges en Netto butik. Det er ikke i den retning vi skal her i Svendborg.

Launi Lindahl er repræsenteret i bestyrelsen for både Kulinarisk Sydfyn og Caroline S. som begge er store aktiver for Svendborg. Og så slog Børsen restauratøren et slag for at bevare roen omkring planlægningsprocesserne af havnen og Frederiksøen. -Vi behøver ikke at have så travlt. Vi har allerede en levende havn, med alt hvad der hører en sådan til. Lad os nu tænke os rigtigt godt om inden vi bygger på både havnen, Frederiksøen og ikke mindst på den gamle Baagøe & Riber grund. Afsluttede Launi Lindahl, som fremhævede Forskerparken som et attraktivt beliggende område der godt kunne have været udnyttet bedre for offentligheden.


Den selvforsynende landsby
Bæredygtighed er nøgleordet i Den selvforsynende Landsby i Vester Skerninge.
På billedet ses et halmhus under opbygning i landsbyen.
Se mere på:
www.selvforsyning.dk

Økologisk landmand og beboer i Den selvforsynende Landsby, Højgårdsvej 27 i Vester Skerninge Esben Schultz, var eftermiddagens sidste indlægsholder. Her blev der sat fokus på permakultur som i ordets forstand handler om permanente kulturløsninger i en bæredygtig livsstil.

Den selvforsynende Landsby i Vester Skerninge er et bofællesskab med i alt 28 voksne og 20 børn, som med en fælles drøm har skabt et mindre landsbysamfund efter principperne om bæredygtighed, økologi og social samhørighed. -Vores grundide er, at vi skal være selvforsynende i alle tænkelige retninger. Vi har vores eget økosystem og lokal fødevareproduktion, husene er opført økologisk og miljøvenlige, som hele tiden forholder sig til naturens egne ressourcer: vand, jord luft og energi. Fortalte Esben Schultz som kunne se fordelene i sådanne bæredygtige livsformer, i forhold til de svingende oliepriser. -Vi har taget udgangspunkt i begrebet Transition Towns som i korte træk handler om at tage opfordringen op med klimaforandringer og oliekrise, og etablere alternative bæredygtige løsninger, hvor man søger at være en del af løsningen på miljøproblemerne istedet for at være en del af problemerne.

Den selvforsynende Landsby kan måske få flere til at lede tankerne mod Thy i starten af halvfjerdserne, men i følge Esben Schultz er landsbyens virke yderst struktureret, og bygger på en række designprincipper, som så vidt muligt laves så de ikke nedslider men i stedet opbygger naturressourcerne. Det vil sige, skaber mere rent vand og luft, oplagrer mere energi, end der bruges, og opbygger jordens frugtbarhed. Samtidigt laver man organisationsformer, der giver trivsel og gode relationer mellem mennesker.
Esben Schultz ser Tankefuld som et oplagt område for disse livstilsformer. -Der er virkelig gode potentialer for at skabe en bæredygtighed i ikke mindst fødevareproduktion. 8000 hektar til 6000 mennesker over 25-30 år er et absolut realistisk billede for at skabe en 100% bæredygtig ny landskabsby. Indtænker man eksempelvis de nye skovområder som skal plantes som en stor del fødevaretræer er man godt igang.

Esben Schultz er en del af den bæredygtige livsstil
i Den selvforsynende Landsby


Efter de 4 indlæg var der en kort åben debat om Cittaslow. Der blev efterlyst mere synlig og saglig offentlig debat i den skrivende lokalpresse, og mere politisk slagkraft i forhold til at få Cittaslow indkørt mere i den generelle byudvikling. Der var ikke ingen lokalpolitikere mødt op på mødet som varede fra kl. 15-17.

Christian Dan Jensen
mitsvendborg@gmail.com

Et svar til Kender Du vejen til Cittaslow?

  1. Lars Jensen
    21. november 2008 at 08:53

    Hvor var det ærgeligt at læse i Fyns Amts Avis 18.11. at “Ambassadøraften” på Naturama med Cittaslow for erhvervslivet, måtte aflyses pga. manglende tilslutning. Hvorfor er erhvervslivet ikke mere interesserede i Cittaslow? Hvad er det som gør at man får fornemmelsen af, at erhvervslivet nærmest bevidst tager afstand fra Cittaslow? Har de slet ikke forstået budskabet, eller er det bare fordi de er bange for noget nyt?

    Som jeg har forstået Cittaslow, uden at have deltaget i alle de arrangementer som har været afholdt, er det da et fremragende tiltag for udviklingen af Svendborg. Selvfølgelig har Launi Lindahl da på sin vis ret, når han påpeger, at der skal være bedre parkeringsmuligheder for de handlende inde i byen, men kig på hvad de rent faktisk gør i en lang række af andre byer – de arbejder målrettet på at fjerne bilerne på byerne. Se blot på Odense hvad de har igang. Det er da visioner så det vil noget.

    Kære erhvervsliv, vågn op, og se mulighederne!

    Lars Jensen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Lokale annoncer


NU i byens gårdbutik.
Find os også på Facebook

Kontorfællesskab og mødebooking

Links

Lokale nyheder





  - Få Dit arrangement med

Svendborg Rabbits



Blogroll





Artikler og nyheder inden for it

Prøv energiberegneren:


Arkiver

css.php