Ollerup elever er UGENS KANON på DR

28. januar 2015

 

Er der langt fra Ollerup til Hong Kong? Ikke hvis du spørger Paper Cranes. Rejsen startede på Ollerup Efterskole, men det er inspiration fra den pulserende storby, der har gjorde dem til Ugens Kanon på DR.

 

Har du nogensinde prøvet at være i en by, der var så fascinerende, at du blev helt opslugt? Måske i en sådan grad, at du ihærdigt forsøgte at blive ét med byen? Det er i hvert fald netop den følelse, der bliver jagtet af Paper Cranes, som blev ”UGENS KANON” på DR’s Karrierekanonen for nylig.

Nummeret ‘Kowloon’ handler om forsanger Jacob Reimer’s forkærlighed til halvøen Kowloon, der ligger i hjertet af Hong Kong. En by, som han har besøgt flere gange, og som altid har betaget ham med sine neonlys, klaustrofobiske sidegader og faldefærdige højhuse:

– Sangen er en hyldest til Kowloons på én gang gritty og sært harmoniske stemning. Teksten er et forsøg på at beskrive følelsen af at blive ét med storbyen, forklarer forsangeren.

Historien om Paper Cranes starter dog ikke i Hong Kong’s pulserende hjerte, men på en efterskole på Fyn. Det er den klassiske band-historie om to venner, der møder hinanden på efterskole, som må skilles, da opholdet slutter, men den musikalske gnist er efterladt hos dem begge.

 

Forsanger Jacob Reimer og pianist Oliver Young mødte hinanden på Ollerup Efterskole, og da drengenes veje måtte skilles, var målet stadig at lave musik sammen. Jacob Reimer flyttede tilbage til Århus, og Oliver Young startede på gymnasiet i Odense, hvor han mødte Lars Asger. Straks vidste Oliver, at de tre skulle lave musik sammen.

– Jacob og jeg snakkede stadig sammen, og det slog mig, at vi tre nok kunne lave god musik sammen til trods for, at Reimer og Asger ikke kendte hinanden. Vi mødtes alle tre for første gang til Punch Brothers koncert på Roskilde Festival
i 2012, og det førte til endnu et møde i februar 2013, siger Oliver Young, pianist i bandet, og fortæller, at Paper Cranes første nummer ‘Safe Word’ blev lavet i løbet af bare én nat.
De tre fyre fik stablet en musikalsk mission på benene, og nu er ambitionen at blive et etableret navn på den danske musikscene med deres sjælfulde slowmotion-pop. 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Lokale annoncer


NU i byens gårdbutik.
Find os også på Facebook

Kontorfællesskab og mødebooking

Links

Lokale nyheder





  - Få Dit arrangement med

Svendborg Rabbits



Blogroll





Artikler og nyheder inden for it

Prøv energiberegneren:


Arkiver

css.php