Giant Steps går amok med fuld musik i 3 dage

4. december 2008


www.giantsteps.dk
Musikforeningen Giant Steps sætter her i julemåneden Arne B på den anden med tre spændende og underholdende koncerter i rap. Fra torsdag d. 4. – lørdag d. 6. december vil musikken buldrer af sted for fuld udblæsning. 


Klezmer-dronningen Channe Nussbaum lægger ud
Ikke så sært at publikum er vilde med bandet Klezmofobia, – her er i den grad et forfriskende bud på den jødiske klezmer-tradition. Man skal være lavet af sten for ikke at føle sig forført af den klagende trompet, den tiggende klarinet den smukke og indsmigrende vokal.  Alt sammen underbygges af et energisk, fremadrettet rytmisk fundament, som hiver i hver en celle i kroppen – ofte i forskellige retninger; men der bliver også leget flittigt med både balkan, funk, rock og gypsy.
Det er gået stærkt for Klezmofobia siden de sidste år modtog den prestigefyldte
Danish World Music Awards for albummet Tantz. Fra at være et københavnsk undergrundsband har de fem musikere med den danske klezmerdronning Channe Nussbaum i front spillet sig til et bredt publikum i Danmark og givet flere koncerter på festivaler i Finland, Sverige og Norge. Nu er er turen endelig kommet til Svendborg , hvor Giant Steps står klar til at tage imod torsdag aften d. 4. december. Foruden Channe Nussbaum medvirker Andreas Ugorskij: guitar, Ole Reimer: trompet, flygelhorn, Bjarke Kolerus: klarinet, Alberto Rodriguez: basbalalaika og Jonatan Aisen: trommer.
 

Jakadaba spiller op til dans
Aftenen efter fredag d. 5 december slår Giant Steps dørene op for en dampende varm decemberjuledansefest, og hvem andre end Svendborgs stadsensemble Jakadaba Project kan levere varen. Ensemblet har igennem årene begejstret mange med deres livskraftige og farverige verdensmusik, som kan få ethvert dansegulv til at koge og vibrere. Det 10-mand store hold , der udspringer af det lokale og veletablerede ensemble Jakadaba Orchestra, dyrker musikken fra ”de varme lande” og har især taget genrerne salsa, highlife, latin og samba til sig – men har også, specielt i gruppens egne originale kompositioner, tilført numrene en nordisk jazz- og rocklyd, hvor sprøde, og legende rytmer blander sig med smukke, raffinerede passager. Jakadaba  består af Bitten Guldbjerg og Trine Lund Sørensen: vokal, Lars Rasmussen: guitar, Peter Skumme: keyboards, Peter Bendtsen: bas, Anders Ringgaard: trombone, Pjotr Egholm: sax, Stefan Pedersen: trompet, Gert Hjuler: percussion samt Henrik Tap: trommer.Aftenen indledes med en lækker buffet fra ”de varme lande … 

Funky Feetwarmers slutter af
Det bliver ikke mindre kedeligt eftermiddagen derpå lørdag d. 6. december, hvor fem funky fodvarmere skruer op for en omgang sprudlende New Orleans-jazz. Fire horn, sang og et trommesæt, der oser af et glødende swing og pågående rytmer sætter et perfekt punktum for årets sidste frokostjazz. Den nye veloplagte unge fynske kvintet, som har en kærlighed til nogle af de gamle koryfæer, bl.a. Louis Armstrong, Sidney Bechet samt Leo Mathisen, serverer et gennemarbejdet materiale fyldt med sprælske improvisationer. Medlemmerne har optrådt sammen siden årene på Det Fynske Musikkonservatorium, og flere af dem er tillige kraftigt involveret i det kendte Tip Toe Big Band. Publikum kan møde Jakob Holdensen: trompet, vokal, Benny Østerby: sax, vokal, Anders Ringgaard: trombone, vokal, John Kristensen: tuba og Jakob Eilsø: trommer. 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Lokale annoncer


NU i byens gårdbutik.
Find os også på Facebook

Kontorfællesskab og mødebooking

Links

Lokale nyheder





  - Få Dit arrangement med

Svendborg Rabbits



Blogroll





Artikler og nyheder inden for it

Prøv energiberegneren:


Arkiver

css.php