Så er der fest i Thurøhallen

27. marts 2015


 

AF CHRISTIAN DAN JENSEN

 

Nu skal der være fest – gallafest. Det skal foregå i Thurø Hallen lørdag den 18. april og det er Thurø Håndboldklub som inviterer. Det har de gjort før, og nu gør de det altså igen.
Tidligere år har det store festbrag været med forskellige temaer. Der har været afholdt 60´er fest og sidste år stod den i 80´er tema, med alt hvad hertil hører. Men i år skal der prøves noget helt nyt.

Festen er et must
Henrik Andreasen er formand for Thurø Håndboldklub. Og han er en aktiv mand. Sammen med en engageret og flittig bestyrelse af driftige ildsjæle, er det igen i år et must, at der skal holdes en stor fest.
– Vi har set fra de tidligere år, at det er succes med de her fester i Thurø Hallen. Vi havde år tilbage en tradition med at temaet skulle være 60’ er fest, og så prøvede vi at skrue tiden nogle årtier frem, og lavede en stor 80´er fest. Det skulle vise sig at være en god idé. I hvert fald kom der væsentligt flere til festen, siger Henrik Andreasen, og benytter lejligheden til at opfordre alle som har lyst, til at komme til festen.
– Udover at det er fedt at holde en god fest, så gør vi jo også dette for at tjene nogle penge til klubkassen, så vi kan tilbyde en masse aktiviteter for ikke mindst vores unge spillere i klubben, lyder det fra formanden.

Lokal ’DJ hero’
I år kommer der ikke som tidligere et live-orkester og sætter gang i festen. I stedet har klubben allieret sig med den kendte sydfynske DJ Ulrik Storm. Han har været med i flere årtier og er i dag en efterspurgt DJ, som altid har øje for det nye hit, men som også ofte overrasker publikummet med et af de numre, vi havde glemt vi elskede.


– Vi ved at Ulrik Storm er et hit. Så der skal nok blive gang i dansegulvet, smiler Henrik Andreasen.

Mad og musik for 250 kroner
Håndboldklubben har bredt budskabet om gallafesten gennem de øvrige foreninger på Thurø. Tanken er, at hver forening kan have sit eget bord i hallen, hvor man kan spise sammen inden dansen går i gang. Der kan bestilles kuverter til buffeten eller man kan selv medbringe sin egen mad. Drikkevarer må ikke medbringes, det kan købes i baren.
Prisen er 125 kr. for buffet og 125 kr. for at være med til festen.
Reservation af mad/bord: gallafest2015@gmail.com

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Lokale annoncer


NU i byens gårdbutik.
Find os også på Facebook

Kontorfællesskab og mødebooking

Links

Lokale nyheder





  - Få Dit arrangement med

Svendborg Rabbits



Blogroll





Artikler og nyheder inden for it

Prøv energiberegneren:


Arkiver

css.php