40 år med Søpet Dyrehandel

30. marts 2015

(Foto: mitsvendborg.dk)

 

AF CHRISTIAN DAN JENSEN

 

Der er kun én ’rigtig’ dyrehandel på hele Sydfyn, og den ligger såmænd i Svendborg. Og her har den faktisk været i 40 år. Søpet Dyrehandel hedder den, og i år kan de fejre 40 års jubilæum. Det gør de i forretningen i Vestergade 12 i Svendborg i dagene 22., 23. og 24. april, og så er der 25 procent at hente i rabat på alle ikke i forvejen nedsatte varer i butikken.


Uddannet dyrehandler

Jane Dideriksen har været indehaver af Søpet Dyrehandel i nu fire år. Og hun ved en masse om dyr. Mest kæledyr, naturligvis. For der er jo hverken geder eller giraffer i en dyrehandel. Så skal man nemlig være dyrepasser og ikke certificeret dyrehandler, som hele personalet er uddannet som i Søpet Dyrehandel.
– Man skal være certificeret dyrehandler for at må være i en dyrehandel. Så derfor har vi alle taget den uddannelse, forklarer Jane Dideriksen.

Griseører og fuglefrø
Du finder alt tænkeligt tilbehør til kæledyr i forretningen. Og foder i alle afskygninger. Lige fra tørrede griseører til fuglefrø. Det, som handles mest, er foder til hunde og katte.
– Og hunden har altså et lille forspring, hvad det angår, fortæller Jane Dideriksen.
Her er selvfølgelig også en masse dyr i Søpet Dyrehandel. Der er både gnavere, fugle, fisk og krybdyr, som sætter stemningen i butikken. Så her er masser af muligheder for at finde en legekammerat.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Lokale annoncer


NU i byens gårdbutik.
Find os også på Facebook

Kontorfællesskab og mødebooking

Links

Lokale nyheder





  - Få Dit arrangement med

Svendborg Rabbits



Blogroll





Artikler og nyheder inden for it

Prøv energiberegneren:


Arkiver

css.php