Øen er et omdrejningspunkt

14. april 2015



(Tegning: Bo Torstensen)

 

Nu bliver det konkret, og politikerne skal tage en beslutning

 

AF PER VINCENT

 

Her ligger halvdelen af en ø lige midt i havnen, den kan bruges til stort set hvad som helst, bare det handler om kultur på den ene eller anden måde.
Allerede her åbner der sig mange muligheder, og det har vi så talt om de sidste 10 år. Nu skal der snart ske noget.

 

Til sommer
Som det ser ud nu, arbejdes der med tre scenarier for at udnytte den sydlige halvdel af Frederiksø, der ikke bruges til erhverv.

1: Et kulturhus med for eksempel et teater, 2: Et maritimt museum, 3: Maritime erhverv, som er relevante for den grundlæggende tanke, som altså bredt betragtet drejer sig om kulturliv.
Konsulenterne er i gang med at skrive rapporter for de tre scenarier, de skal være færdige cirka midt i maj, og i løbet af sommeren vil politikerne så tage stilling til, hvad der skal ske og i hvilken rækkefølge. Eller de kan beslutte sig for noget helt andet.
Der er mange interesser på spil, og navnlig skal Frederiksø også fungere som et omdrejningspunkt i den overordnede plan for hele havnen, altså boliger og butikker på Jessens Mole og Simac på Nordre Kajgade, blandt andet (se mitvendborg.dk – MAGASIN oktober 2012 og december 2013.)

De forskellige projekter griber ind i hinanden som et puslespil, og det ene er afhængigt af det andet.

 

Privat knopskydning
Men selv om politikerne i byrådet endnu ikke har taget stilling til, hvad der skal ske, er tingene allerede i gang på rent privat initiativ.

- Vi synes, at det er rigtig godt, at der er aktiviteter på stedet. For eksempel med Kammerateriet, som jo tordner derudaf og i den grad trækker folk over til Frederiksø. Om sommeren har de liggestole, sand og palmer udenfor, og det skaber et velkomment folkeliv på havnen, siger Torben Præstegaard Jørgensen. Han er direktør for Kultur, Erhverv og Udvikling i Svendborg Kommune.

I et par af værkstederne langs kajen er foregået lidt af hvert. BaggårdTeatret har spillet der, udstillingen Stålmænd var der, der har været andre aktiviteter og er stadig.

- Det er en positiv udvikling, men også noget der kan give os lidt udfordringer, når det hele på et tidspunkt skal gå op i en højere enhed, understreger Torben Præstegaard Jørgensen.

 

Alle tre
Et kulturhus behøver ikke nødvendigvis at indeholde et teater, maritimt erhverv kunne være et kajakcenter og et dykkercenter, og skal et maritimt museum ind i det eksisterende, eller skal der bygges nyt? Hvis vi skal have et. Det er ikke sådan, at politikerne skal prioritere mellem de tre scenarier. De kan vælge alle tre.

Der er stadig gang i den åbne proces om Frederiksø, og der skal tages en beslutning.

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*

Lokale annoncer


Svendborg
Møllergade 57A

T. 31 59 57 00 

Vestergade 5 - T. 62 20 50 35 
Korsgade 7, Svendborg
Tlf. 62 21 22 11 


Links

Lokale nyheder





  - Få Dit arrangement med

Svendborg – LIVE

Spillestedet Harders Møllergade 36 T.62213090 

Vestergade 10A - Svendborg
Frederiksø - Svendborg

Fejl på siden!

Giv mitsvendborg.dk besked på: cj@mitsvendborg.dk

Svendborg Rabbits



Blogroll





Artikler og nyheder inden for it

Prøv energiberegneren:


Arkiver

css.php