Det’ Klassisk er på trapperne igen

19. april 2015

Klarinettisten Rasmus Krøyer og pianisten Eskild Skovbakke Winding tager turen fra København til Svendborg for at gi’ koncert fredag eftermiddag d. 24. april kl. 14.30, når Det’ Klassisk igen er på banen.

 

Svendborg Musikråd serverer klassiske toner i afslappede rammer

 

Nu kan man igen nyde klassisk musik, kaffe og kage på Arne B, når Svendborg Musikråd og med musiker og arrangør Janet Vahl fredag d. 24. april kl. 14.30 under overskriften  Det’ Klassisk præsenterer en lille times  koncert efterfulgt af Åben Scene, hvor klassiske musikere har mulighed for at træde op med et nummer eller to.                         

Hovednavnet denne gang er duoen Rasmus Krøyer og Eskild Skovbakke Winding, der på henholdsvis klarinet og klaver serverer stemningsfulde stykker af  bl.a. Carl Nielsen, Francis Poulenc og Astor Piazolla. Rasmus Krøyer er opvokset på Langeland men har i mange år haft en musikkarriere i København. Han er ligesom Eskild Skovbakke Winding                  klassisk uddannet, men er nok mest kendt fra det rytmiske musikmiljø bl.a. som klarinettist i det originale internationalt aktive balkan-orkester Afenginn. Han er desuden producent for Sankt Annæ Pigekor. Eskild Skovbakke Winding er uddannet hos Anne Øland og er bl.a. en vigtig brik i kammermusikensemblet TrioCPH samt i ensemblet Lydenskab, der arbejder for at nedbryde det klassiske koncertsalsbegreb og skabe en anderledes og nærværende formidling af den klassiske musik. Han er tillige producent for DR i forbindelse med optagelse af koncerter rundt om i landet.

Umiddelbart efter koncerten står musikere og ensembler klar til at spille på Åben Scene – flere har nemlig allerede meldt sig på banen. Det drejer sig om Peder Most Gardens Fløjtekvartet, Kristoffer Strid: klarinet samt Ida Wilno og Simone Fietje: harpe.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Lokale annoncer


NU i byens gårdbutik.
Find os også på Facebook

Kontorfællesskab og mødebooking

Links

Lokale nyheder





  - Få Dit arrangement med

Svendborg Rabbits



Blogroll





Artikler og nyheder inden for it

Prøv energiberegneren:


Arkiver

css.php