Svendborg Kommune blancherer sit ukrudt

29. april 2015

(Foto: mitsvendborg.dk)


Foråret er kommet, og det spirer op af jorden med fine planter side om side med ukrudt. Men for at sikre, at ukrudtet ikke får overtaget, gentager Svendborg Kommune en afprøvet metode fra sidste år: Ukrudtet bliver vasket med næsten kogende vand med skum baseret på majs og kokos.

– Det er en anden måde at bekæmpe ukrudt på. Vi gjorde det som forsøg enkelte steder i kommunen sidste år og har valgt at arbejde videre med det i år, fordi det fungerer bedre end gasbrænding – det både holder længere og kræver ikke så mange behandlinger, fortæller vejingeniør Helle Mærsk fra Center for Ejendomme og Teknisk Service, Svendborg Kommune.

– Når vi behandler ukrudtet med varmt vand og skum ligner det ganske almindelig sæbeskum, og det har da også givet anledning til nysgerrige spørgsmål fra vores borgere. Men der er altså tale om et ugiftigt middel, som forsvinder på 24 timer og skåner både grundvand og de omgivende planter, slutter Helle Mærsk.

Metoden bliver brugt på udvalgte steder for at høste flere erfaringer. Normalt behandler kommunen de befæstede arealer med gasbrænding op til 8 gange om året, men hvis dette års mere målrettede indsats bærer frugt, vil det kunne danne grundlag for den fremtidige planlægning af ukrudtsbehandling i hele kommunen. Arbejdet udføres af NCC, som har stor erfaring med at bekæmpe ukrudt med skum.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Lokale annoncer


NU i byens gårdbutik.
Find os også på Facebook

Kontorfællesskab og mødebooking

Links

Lokale nyheder





  - Få Dit arrangement med

Svendborg Rabbits



Blogroll





Artikler og nyheder inden for it

Prøv energiberegneren:


Arkiver

css.php