Jakob bliver i chefstolen på BaggårdTeatret

30. april 2015

(Foto: mitsvendborg.dk)

 

Teaterchef Jakob Bjerregaard Engmann har netop forlænget sin kontrakt med BaggårdTeatret og bliver siddende i chefstolen frem til sommeren 2018.

 

Jakob Bjerregaard Engmann har siden, han begyndte som teaterchef på BaggårdTeatret i 2012 haft en ambition om at bevæge og begejstre teatrets publikum. Det kan han fortsat få lov til frem til sommeren 2018, efter han onsdag d. 29. april forlængede sin kontrakt med teatrets bestyrelse.

– Jeg har haft tre fantastiske år i byen og har både personligt og fagligt fundet et ståsted med plads til kunstnerisk udvikling. Jeg ser fortsat et stort potentiale og kan med den politiske og publikumsmæssige opbakning, vi mærker på BaggårdTeatret, se udviklingsmulighederne for kunsten og byen, fortæller en glad Jakob Bjerregaard Engmann.

 

De tre forgangne år har budt på en perlerække af kunstneriske tiltag og forestillinger på BaggårdTeatret og i resten af Svendborg. Forestillingen Svendborg Mit Liv indtog i efteråret 2013 den gamle værftshal på Frederiksø og blev skabt på grundlag af svendborgensernes egne fortællinger om byen. Den anmelderroste forestilling 839 DAGE, som er baseret på historien om Søren Lyngbjørn og Eddy Lopez, der blev holdt som gidsler af somaliske pirater, havde ved verdenspremieren stor mediebevågenhed i 2014. Den demokratiske børneteaterforestilling STATSMINISTEREN vandt Den Fynske Kulturpris i november 2014, og samarbejdet med byens moderne danseteater sART er blandt de store kunstneriske højdepunkter, som Jakob Bjerregaard Engmann kan kigge tilbage på.

– Vi har i bestyrelsen været utrolig glade for Jakobs indsats, siden han begyndte på BaggårdTeatret. Han besidder den helt rigtige kombination af entrepreneurship, idet han har iværksat en masse nye spændende tiltag og nye samarbejder, samtidig med at han formår at værne om BaggårdTeatrets DNA og historie. Vi er utrolig glade for, at en mand som Jakob har kastet sin kærlighed på lige netop BaggårdTeatret og Sydfyn – for han kunne have valgt et hvilket som helst andet sted i landet, udtaler BaggårdTeatrets bestyrelsesformand Jens Bo Thomsen.

 

Den 29. august kan BaggårdTeatret, med Jakob Bjerregaard Engmann i front, fejre premieren på, hvad der bliver teatrets største egenproduktion til dato, Teaterkoncerten CARL, som co.-produceres sammen med Mungo Park Kolding og i samarbejde med Odense Teater. Forestillingen spiller på Bramstrup Gods ved Nr. Lyndelse, og man kan på scenen opleve verdensstjernerne fra Den Danske Strygekvartet og Dreamers’ Circus.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Lokale annoncer


NU i byens gårdbutik.
Find os også på Facebook

Kontorfællesskab og mødebooking

Links

Lokale nyheder





  - Få Dit arrangement med

Svendborg Rabbits



Blogroll





Artikler og nyheder inden for it

Prøv energiberegneren:


Arkiver

css.php