80.000 burgere om året

26. juni 2015

(Foto: mitsvendborg.dk)

 

Jettes Diner laver stadig byens bedste burgere

 

AF CHRISTIAN DAN JENSEN

 

’What you want. Baby, I got it…’
Aretha Franklin tager i mod mig i døren. Der er kø ved baren, hvor der tages flittigt mod bestillingerne. Billederne på væggen hænger en smule skævt, og der er slikkepinde til ungerne i en glaskrukke på baren. Her er fuldt hus – selv på denne helt almindelige onsdag. Personalet har travlt, men aldrig mere end at der er plads til et smil. Stemningen er afslappet, uprætentiøs og folkelig. Og sådan har det været i nu 20 år.

 

Burger på en ny måde
De fleste vil nok mene, at det er her, man får byens bedste burgere. Ja, faktisk var det her, svendborgenserne for første gang stiftede bekendtskab med burgeren på en helt anden og ny måde, end den vi kender fra pølsevognen.

- Burgeren er jo ikke noget dårligt produkt. Hvis man kæler for råvarerne, laver en god dressing og bager et godt brød, så har man faktisk en rigtig god spise i en burger, siger Jette Jespersen, som har været forpagter af Jettes Diner siden maj 1995.
Og der må være noget om snakken. Små 80.000 burgere går over disken fra dineren om året.

 

Naboerne fik maden med hjem på tallerkener
På Jettes Diner kommer man og spiser – og er ude af røret igen. Og man kan komme, præcis som man er. Køkkenchef Henrik Rostgaard, som har været på dineren i 10 år, har formået at skabe den perfekte balance mellem de traditionelle diner-burgere, som har været på menuen i alle årene, og de nye spændende tavleretter. Og personalestemningen er god.
– Mange af de unge mennesker, som arbejder her, er studerende, og alle er gode til at overlappe hinanden i de forskellige funktioner. Her kommer rigtig mange stamkunder, og det betyder naturligvis, at alle kommer til at kende hinanden på den ene eller anden måde, fortæller Jette Jespersen og tilføjer, at i de første år fik naboerne take away-maden med hjem på tallerkener, som de så efterfølgende leverede tilbage.

 

Burgere og børnebørn
Jette Jespersen bor i København. Hver uge er delt op med tre en halv dag hvert sted. Hun har sin autocamper som bopælen i Svendborg og sin lejlighed i Sydhavnen i København.
– Det kan selvfølgelig godt til tider være lidt træls at skulle være væk fra familien. Især mine to dejlige børnebørn elsker jeg at tilbringe meget tid sammen med. Men det fungerer da, smiler hun, inden hun iler videre om bag baren og ud i køkkenet.

Den runde fødselsdag blev fejret den 25. maj, hvor mere end 100 tidligere som nuværende ansatte festede sammen på Kammerateriet med livemusik – og burgere…

jettesdiner.dk

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*

Lokale annoncer


Svendborg
Møllergade 57A

T. 31 59 57 00 

Vestergade 5 - T. 62 20 50 35 
Korsgade 7, Svendborg
Tlf. 62 21 22 11 


Links

Lokale nyheder





  - Få Dit arrangement med

Svendborg – LIVE

Spillestedet Harders Møllergade 36 T.62213090 

Vestergade 10A - Svendborg
Frederiksø - Svendborg

Fejl på siden!

Giv mitsvendborg.dk besked på: cj@mitsvendborg.dk

Svendborg Rabbits



Blogroll





Artikler og nyheder inden for it

Prøv energiberegneren:


Arkiver

css.php