Har enhver ret til et forsvar?

27. juni 2015

Særligt forfærdelige forbrydelser kan undertiden så tvivl om det grundlæggende princip, at alle har ret til et forsvar.
(Modelfoto: Colourbox)

 

Grumme mordsager, som sagen om Peter Lundin, ændrer ikke på, at alle har ret til et forsvar, mener advokat Claus Olsen.

 

AF JENS SCHNABEL

 

Da de kom op at skændes, knækkede han hendes nakke. Da de forsøgte at stoppe ham, gjorde han det samme ved hendes sønner på 10 og 12 år. For at skaffe sig af med ligene bragte han dem over i garagen for at partere dem.

Sagen om Peter Lundin er en af de mest gruopvækkende mordsager i Danmark. For har en mand, der begår noget så forfærdeligt, overhovedet ret til et forsvar? Og hvem vil dog forsvare ham?

Advokat Claus Olsen fra Advokathuset Svendborg arbejder med strafferet og er såkaldt beneficeret. Det dækker over, at retten undertiden søger advokater med interesse for strafferet. Interesserede ansøger, som var det et stillingsopslag, og en liste udarbejdes over foretrukne advokater. Når der så skal beskikkes en advokat, vælges en fra listen.

- At blive beneficeret betyder også, at man som udgangspunkt ikke kan sige nej, forklarer Claus Olsen.

Som beneficeret kan han dermed risikere at skulle være forsvarer i en alvorlig mordsag, uanset om han ønsker det eller ej. Det er dog ikke sket hidtil.

- Skulle jeg få sådan en sag tildelt, så håber og tror jeg, at jeg ville gå fuldstændig almindeligt og professionelt ind til sagens kerne. Måske har forbrydelsen været ganske bestialsk og modbydelig, men derfor er det jo ikke givet, at straffen skal være, som anklagemyndigheden ønsker, siger han.

 

Formildende omstændigheder?
Peter Lundin forsøgte at bruge en vinkelsliber til at partere ligene. Der var mærker i gulvet fra mere end 100 øksehug. Da ligene begyndte at lugte, lagde han dem i kummefryseren.

Lundins advokat argumenterede senere i retten, at det var formildende, at drabene var sket i affekt.

At lede efter formildende omstændigheder er vigtigt, og Claus Olsen vil som forsvarer som det første gennemgå anklageskriftet med øje for, at der næsten altid findes formildende omstændigheder.

Det kan eksempelvis være, hvis den tiltalte har været på flere ungdomsinstitutioner, er dårligt bogligt begavet, har haft dårlige kammerater, ingen støtte fra forældre, kommer fra et misbrugshjem, er røget ind og ud af plejefamilier, har en diagnose på ADHD, er blevet dårligt medicinsk behandlet og lignende.

- Det er den slags, man skal grave efter som forsvarsadvokat og så håbe, at det vinder gehør hos dommeren. Det frikender ikke kriminalitet, men det kan forklare tingene, vurderer Claus Olsen.

 

Hold følelserne ude
Nævningene dømte Peter Lundin skyldig på 22 minutter. Han fik livstid. Han var passiv under domsafsigelsen.

Ifølge Claus Olsen bør folk huske på, at det i princippet også kunne være dem selv, der bliver anholdt i morgen. Selv hvis man er uskyldig, bliver man måske tiltalt. Så kører sagen.

- Så har man krav på forsvar, for hvem skulle ellers hjælpe? Jura baserer sig ikke nødvendigvis på følelser. Snarere tværtimod. Som advokat skal du håndtere gældende lovgivning. Der kan følelser i bedste fald ingen betydning have og i værste fald påvirke din dømmekraft negativt. Og det er ikke til fordel for klienten, siger Claus Olsen.

 

advokathuset-svendborg.dk

 

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*

Lokale annoncer


Svendborg
Møllergade 57A

T. 31 59 57 00 

Vestergade 5 - T. 62 20 50 35 
Korsgade 7, Svendborg
Tlf. 62 21 22 11 


Links

Lokale nyheder





  - Få Dit arrangement med

Svendborg – LIVE

Spillestedet Harders Møllergade 36 T.62213090 

Vestergade 10A - Svendborg
Frederiksø - Svendborg

Fejl på siden!

Giv mitsvendborg.dk besked på: cj@mitsvendborg.dk

Svendborg Rabbits



Blogroll





Artikler og nyheder inden for it

Prøv energiberegneren:


Arkiver

css.php