Burgere, fadøl og AC/DC

30. juni 2015

AC/DC tribute bandet Bad Boy Boogie er klar til at hylde det legendariske australske rockorkester i Matadorstuen på Børsen.
(Foto: Nanna Rødtnes)

 

Gastropub Børsen inviterer til Rock-menu med det hele

 

AF CHRISTIAN DAN JENSEN

 

En stor burger. En stor fadøl og en rockkoncert med et AC/DC tribute band. Så behøver man egentlig ikke ret meget mere. I hvert fald er det, hvad Mette Lindahl og Gastropub Børsen tilbyder fredag den 3. juli, når der åbnes op for Matadorstuen med en stor Rock-menu med det hele.

 

Mad og underholdning
Der er plads til 100 mennesker i Matadorstuen på Gastropub Børsen. Og skal man spise, så kan der dækkes op til 70. Mette Lindahl har både lokalerne og køkkenet, som kan lave maden. Hun har scenen til bandet, og hun har baren med det hele. Konceptet er simpelt, og det virker.
– Vi vil gerne prøve noget nyt. Derfor ruller vi ideen ud med kombinationen af mad og underholdning. Og hvorfor ikke udnytte faciliteterne, når vi nu har dem, lyder det fra Mette Lindahl.

 

Rock-menu
Rock-menuen den 3. juli er nøje sammensat til lejligheden. Den består af Gastropubbens burger inkl. sprøde kartofler og hjemmerørt aioli samt én stor Classic fadøl. Spisning er i Matadorstuen fra klokken 19.30 til 21, hvor bandet Bad Boy Boogie går på scenen og giver den fuld skrue med AC/DC musik.
Det hele koster 145 kroner.
– Jeg er tosset med AC/DC, så det er helt perfekt det her, smiler Mette Lindahl og tilføjer, at billetter til arrangementet kan købes i baren – og at man også er velkommen til blot at komme til koncerten – hvor der er fri entré.

 

Tæt på AC/DC
Bad Boy Boogie hedder bandet, og de kommer fra Svendborg. Og lad det være sagt med det samme: De her rockdrenge har hørt mere AC/DC end de fleste. Det kommer ganske enkelt ikke meget tættere på originalen fra ’down under’. Det skulle da lige være forsanger Lars Knigge, som stik imod alle naturlove formår at flette Elvis ind i AC/DC i både vokalen og hele sin performance på scenen.

Det bliver ikke kedeligt på Matadorstuen den 3. juli.
  

 

Frokost hos Varnæs
Hvis man selv ønsker at holde et lignende arrangement eller skal fejre en rund fødselsdag, så kan Matadorstuen lejes til selskaber fra 30 personer. Køkkenet kan tilbyde masser af lækre sammensætninger, for eksempel ’Frokost hos Varnæs’ eller ’Lauras anretning’, i helt autentisk stemning med omgivelserne.

 

borsenbar.dk 

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*

Lokale annoncer


Svendborg
Møllergade 57A

T. 31 59 57 00 

Vestergade 5 - T. 62 20 50 35 
Korsgade 7, Svendborg
Tlf. 62 21 22 11 


Links

Lokale nyheder





  - Få Dit arrangement med

Svendborg – LIVE

Spillestedet Harders Møllergade 36 T.62213090 

Vestergade 10A - Svendborg
Frederiksø - Svendborg

Fejl på siden!

Giv mitsvendborg.dk besked på: cj@mitsvendborg.dk

Svendborg Rabbits



Blogroll





Artikler og nyheder inden for it

Prøv energiberegneren:


Arkiver

css.php