Oplevelsescenter i Christiansminde møder stor modstand

30. juni 2015

(Illustration: Weber Arkitekter)

 

Oplevelsescenter i Christiansminde møder massiv folkelig modstand

 

AF CHRISTIAN DAN JENSEN

 

Byggeplanerne med at opføre et stort oplevelsescenter i Christiansminde kan gå hen og få store konsekvenser i forhold til den folkelige opbakning. For på blot en måned har ikke færre end 4392 mennesker skrevet under på en protest mod byggeriet.

Det er initiativgruppen ”Christiansmindestiens Venner” der i perioden 21. maj – 24. juni 2015 har indsamlet underskrifter fra borgere, der tilslutter sig nedenstående udsagn:

 

”Bevar Christiansmindes natur og miljø.

Et øhavscenter som beskrevet i materialet fra Hotel Christiansminde vil være et voldsomt indgreb i de kvaliteter, som området besidder.

Jeg ønsker at bevare den nuværende kystlinje og den frie udsigt over vandet.

Jeg ønsker at bevare Christiansmindestiens enestående mulighed for en uforstyrret gå- eller cykeltur langs Svendborgsund.”

 

Underskrifterne er indsendt til Naturstyrelsen og Erhvervs- og vækstministeriet sammen med initiativgruppens indsigelse mod den indsendte ansøgning om en tilladelse til at opføre et ”Øhavscenter” ud for Hotel Christiansminde i Svendborg.

 

- Vi håber, at det store antal underskrifter vil være medvirkende til, at hele Christiansmindeområdet kan bevares som folkets park. Og vi sender en varm tak til de mange, der har har taget venligt imod os, når vi ulejligede dem med vores underskriftsindsamling – herunder de få, som viste sig at være uenige med os, men som alligevel gav sig tid til at lytte til os og snakke med os, udtaler Niels Tamborg fra initiativgruppen.

Byggeri i vandkanten
Projektet med et oplevelsescenter i sundet og ved vandkanten i Christiansminde er født efter at Naturstyrelsen i løbet af 2015 skal udvælge op mod 10 projekter, der får tilladelse til at bygge kystnært. Dette som følge af en nytænkning af Planloven i Danmark.

Forsøgsordningen for kyst- og naturturisme åbner mulighed for projekter inden for kystnærhedszonen og strandbeskyttelseslinjen, og alle landets kystkommuner er inviteret til at komme med projekter, der kan give turisterne et bredere udbud af oplevelser ved de danske kyster og i naturen.
Oplevelsescentret ved Christiansminde ventes at trække 5000 flere turister til om året de første tre år og derefter 10.000 flere.

 

Se hele projektet Øhavscenter Christiansminde

Et svar til Oplevelsescenter i Christiansminde møder stor modstand

  1. Peter Brusendorff
    30. juni 2015 at 18:04

    Nu har Hotel Christiansminde jo aldrig profileret sig som naturformidler eller noget der ligner, og at udlægge omliggende offentlig skov som ressourceområder for indsamling af urt & blomst bliver jo i høj grad i konkurrence med de lokale hunde og deres herrer.
    Iøvrigt er det da helt sikkert problematisk at skære øhavsstien over og fratage folket et kært og værdsat udflugtsmål.
    Jeg mener nok at Frederiksøen er den optimale placering. Så kan Hotel Christiansminde jo satse på at få deres del af den beregnede umådelige tilstømning af interesserede.

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*

Lokale annoncer


Svendborg
Møllergade 57A

T. 31 59 57 00 

Vestergade 5 - T. 62 20 50 35 
Korsgade 7, Svendborg
Tlf. 62 21 22 11 


Links

Lokale nyheder





  - Få Dit arrangement med

Svendborg – LIVE

Spillestedet Harders Møllergade 36 T.62213090 

Vestergade 10A - Svendborg
Frederiksø - Svendborg

Fejl på siden!

Giv mitsvendborg.dk besked på: cj@mitsvendborg.dk

Svendborg Rabbits



Blogroll





Artikler og nyheder inden for it

Prøv energiberegneren:


Arkiver

css.php