Vi vil mere med kulturen

11. august 2015

mitsvendborg.dk tager skridt i retning af at styrke kulturen yderligere i Svendborg
(Foto: mitsvendborg.dk)

 

AF CHRISTIAN DAN JENSEN
Redaktør, mitsvendborg.dk

 

Det må stå krystalklart for enhver, at kulturen ikke er til at komme udenom. Den er ganske enkelt en forudsætning for, at vi udvikler os kreativt og intellektuelt. Kulturen former os som mennesker og er en uundværlig medspiller, når vi indretter os i fællesskaber.

Uden kulturen stod det sølle til.
Det er derfor glædeligt, at vi i Svendborg og på Sydfyn heldigvis er kommet til den erkendelse, at kulturen er en nødvendig og vigtig medspiller i hele vores eksistensoverlevelse som mellemstor provinsby i udkantsdanmark.

Det er nærmest umuligt at kede sig i Svendborg, for her er så meget kultur, at alle til enhver tid kan lade sig underholde, overraske og kvalificere af kulturens mangfoldigheder. Vi har ikke, som i så mange andre byer i Danmark, satset hele puljen på én stor kulturinstitution. I stedet gøder vi vejen for de mange små kulturspirer og krøllede subkulturelle initiativer, som tegner det Svendborg, vi kender bedst.

I august 2007 fik svendborgenserne en ny platform at formidle kultur på. Det fik de med mitsvendborg.dk. Meget hurtigt tog byens borgere bloggen til sig, og lige fra starten har det været helt naturligt, at brugerne har taget medejerskab af såvel brugen som indholdet.

Præcis som det har været min tanke med ideen bag mitsvendborg.dk.

I dag giver vi også godt 20.000 sydfynboere mitsvendborg.dk – MAGASIN gratis hver anden måned direkte i brevkassen, vi laver TØSINGEN fire gange om året for alle beboerne på Tåsinge, og det samme gør vi med THURINEREN på Thurø. Og samtidig har vi skabt et stærkt og kvalitativt alternativ for vores gode annoncører og samarbejdspartnere at markedsføre sig i på Sydfyn.

Med evnen følger pligten, som man siger. Og som indehaver og redaktør af mitsvendborg.dk er det med stolthed og stor ære at kunne få lov til at medvirke i at være løftestang af kulturformidlingen i Svendborg. Vi vil gøre mere for kulturen på Sydfyn. Og vi er først lige begyndt.

Vi ved, at der ligger en stor styrke i at have den gode erhvervshistorie eller de spændende temaer om byudviklingen side om side med de kulturelle historier fra byen. Vores medie kommer ud til både direktøren, sygeplejersken, pensionisten og den studerende. Alle potentielle kulturbrugere i Svendborg.

 

”Kulturen er med alle steder, mitsvendborg.dk bevæger sig hen. Det ligger naturligt forankret i os altid at have kulturen med i sidevognen.

 

Derfor er det også med stor glæde, at vi fra og med denne udgivelse, som en fast del af magasinet, kan præsentere de rigtig mange kulturelle arrangementer og events, som byens største kulturinstitution, Svendborg Bibliotek, har på programmet.
Vi går også bagom en anden vigtig kulturaktør i Svendborg: BaggårdTeatret med et tillæg om teatret og ikke mindst deres nye store forestilling CARL.
Og så har vi naturligvis de mange øvrige gode historier, reportager, synspunkter og meningsdannelser, som du er vant til at læse i Svendborgs eget (kultur-)magasin. 

 

Læs det nye mitsvendborg.dk – MAGASIN 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Lokale annoncer


NU i byens gårdbutik.
Find os også på Facebook

Kontorfællesskab og mødebooking

Links

Lokale nyheder





  - Få Dit arrangement med

Svendborg Rabbits



Blogroll





Artikler og nyheder inden for it

Prøv energiberegneren:


Arkiver

css.php