Symfonien i Ollerup er ude med nyt program

20. august 2015

Odense Symfoniorkester gæster Symfonien i Ollerup den 19.november

 

Symfonien – spillestedet på Ollerup Efterskole præsenterer nyt stort program 2015-16

 

Nu præsenteres årets samlede koncertprogram fra Symfonien i Ollerup. Og det er imponerende, hvad det er lykkes at få til Ollerup den kommende sæson.14 store koncerter med musik, der spænder over stort set alle musikalske genrer.

– Vi fortsætter, hvor vi slap, fortæller forstander Jesper Vognsgaard og fortsætter med at konstatere, at man i allerhøjeste grad kan få dækket sin musikalske dannelse, hvis man løser billet til koncerterne.

Repertoiret spænder over alt fra ny-folkemusik, hvor drejelire og sækkepiber møder moderne elektronik til de førende jazz- og rock- og klassiske musikere, som kongeriget kan præstere. Ind imellem er der også fornemme udenlandske musikere på repertoiret.
Det meget imponerende program indeholder i den rytmiske del folkemusikbandet Trolska Polska,  rapperen UFO, Danmarks største og mest innovative big band, Blood Sweat Drum & Bass, verdensorkestret Xiame Degas, jazzmusikeren Esben Højlund samt Paper Cranes, som var nominerede til P3’s Karrriere Kanon. Desuden kommer trompetiststjerneskuddet Mads La Cour med sin kvartet og spiller Almugi. 

Se hele programmet her

På korfronten kommer i år vokalgruppen Postyr Project, som har vundet adskillige danske og internationale priser samt det københavnske kvindekor Usmifka, 22 kvinder som synger bulgarske sange. 

I sommer har Ollerup Efterskole investeret en større sum i et helt nyt flygel. Som noget naturligt har vi derfor i vores koncertprogram i år lagt vægt på klaverinstrumentet ved flere af koncerterne Det nye flygel vil i den kommende koncertsæson bl.a. bliver trakteret af den fænomenale pianist, Carsten Dahl – der om nogen mestrer den improviserede genre. Derudover præsenterer Symfonien en af de ypperligste klassiske pianister, Christina Bjørkøe, den japanske jazzpianist Makiko Hirabayashi (sammen med slagtøjsvirtuositet Marilyn Mazur og bassisten Klaus Hovmand), den unge fine pianist Adi Zukonovic sammen med bassisten Bo Stief. Endelig vender en tidligere elev, Esben Højlund ”hjem” med sin jazztrio og spiller en koncert som en del af Den OE-aften (hvor tidligere OE-elever spiller op indenfor såvel verdensmusik, jazz og rock).

Ind i mellem fortsætter samarbejdet med Vor Frue Kirke i Svendborg med en klassisk koncert med  Christina Åstrand og Per Salo, to af de fineste kammermusikere i Danmark. 

Man kan læse om alle koncerterne på skolens hjemmeside, www.ollemus.dk eller bestille billetter på skolens kontor (6224 2419) eller sydfynsbilletten.dk 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Lokale annoncer


NU i byens gårdbutik.
Find os også på Facebook

Kontorfællesskab og mødebooking

Links

Lokale nyheder





  - Få Dit arrangement med

Svendborg Rabbits



Blogroll





Artikler og nyheder inden for it

Prøv energiberegneren:


Arkiver

css.php