Shh! Det taler vi da ikke om

22. august 2015

 

En bekendt fortæller dig, at hun har fået en depression. Det taler vi om, selvfølgelig. En bekendt fortæller dig, at han skal skilles. Det taler vi også om. En anden bekendt har fået en alvorlig psykisk lidelse og skal indlægges. Det er straks sværere og mere uhåndterligt, men vi taler om det, så godt vi kan.

Så er der en, der fortæller dig, at hun er ensom.

 

AF PER VINCENT

 

Socialt uacceptabelt
Sandsynligheden for at det sker, er nu ikke særlig stor, for ingen vil indrømme ensomhed og fortælle om lange weekender uden nogen kontakt med andre mennesker og lange sommeraftener, hvor alle andre går rundt i par eller i flok.

Ordet ´indrømme´ er det rigtige, for det er et tabu og `socialt uacceptabelt´ at være ensom, det har vi vidst længe, og vi ved også, at det især rammer unge og ældre. Men gruppen i midten, de voksne, er lige så ensomme, og det er om muligt det største tabu. Ensomheden kan ses hver eneste dag på gaden eller i nabolaget eller på arbejdspladsen, hvor som helst, omkring 100.000 mennesker i alderen 30 til 50 år ser ikke deres venner og familie, de er ensomme.

 

Det vokser
Det ligger dybt i os, behovet for at høre til et sted, det er trygheden og bevidstheden om at være sammen med andre mennesker. At der er nogen, der kender ens navn. Vi er flokdyr, og for at overleve skal vi være i flok, hvis man bevæger sig rundt i udkanten alene, bliver det lidt underligt.

Der er naturligvis forskellige grunde til, at mennesker bliver ensomme, men lige i aldersgruppen 30 til 50 år kunne det i nogle tilfælde være fordi, vennerne og veninderne har fået hjem og børn, man er blevet overhalet inden om, og kontakten ebber lidt ud. Det er ikke fedt at være enlig til en parmiddag.

Ensomhed kan blive meget voldsomt og er nogle gange selvforstærkende, fordi følelser som utilstrækkelighed og mindreværd dukker op, og det gør det endnu sværere for omgivelserne at have med at gøre, de trækker sig tilbage, og ensomheden vokser. Det bliver ´socialt uacceptabelt´.

 

Netværk eller ej
De såkaldt sociale medier er overalt, og de er ikke med til at bekæmpe ensomheden, tværtimod er de med til at fastholde den.

Succes må man have, ellers dur det ikke. Det er et mantra, vi dunker hinanden i hovedet med, der er opmærksomhed på individuelle præstationer og på at leve det ´rigtige´ liv, og det lufter man så for sin store omgangskreds på for eksempel Facebook. Her er man med i det hele, netværk er, hvad det drejer sig om, og hvis man ikke har et netværk, er man ikke med. Ingen likes.

Tabuet er et samfundsproblem, og en række forskellige organisationers kamp mod ensomheden er ikke nok. Vi har hver især en moralsk pligt til at gøre noget ved vores berøringsangst og opfattelsen af, at det er umuligt at tale om ensomhed. Ensomme mennesker er også medmennesker. 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Lokale annoncer


NU i byens gårdbutik.
Find os også på Facebook

Kontorfællesskab og mødebooking

Links

Lokale nyheder





  - Få Dit arrangement med

Svendborg Rabbits



Blogroll





Artikler og nyheder inden for it

Prøv energiberegneren:


Arkiver

css.php