En sjæl af guld

23. august 2015

(Foto: mitsvendborg.dk)

 

AF CHRISTIAN DAN JENSEN

 

Stokroserne slanger sig op ad husmurene på de smukke gamle ejendomme i Skattergade midt i Svendborg bymidte. Vi er i byens ’latinerkvarter’, der med sine små specialforretninger, kunsthåndværkere og ’skæve’ butikker tilfører midtbyen en helt speciel atmosfære. Her ligger også en guldsmed. Og den har vi besøgt.

En myre af sølv
Der er ikke meget plads i den lille guldsmedie i Skattergade 5. Men selvom pladsen er trang, så er her både guldsmedeværksted og galleri i ét og samme rum, hvor guldsmed Tina Gjersen-Sav har haft sin guldsmedie siden august 2014.
– Jeg befinder mig særdeles godt her i Skattergade, hvor kunstnersjælen mærkes helt ind i hjertet, smiler Tina Gjersen-Sav, som også bor privat i samme bygning.

Hun er udlært guldsmed hos Guldsmed Jørgensen i Rudkøbing tilbage i 1985, og siden har hun blandt andet været underviser på Guldsmedeskolen i København og har taget en bachelor i religion fra Syddansk Universitet.

– Kunst, filosofi, naturen og mennesker inspirerer mig meget, fortæller Tina Gjersen-Sav, som ser naturen som en righoldig kilde til inspiration.
– Insekternes verden er et sted, hvor jeg henter meget inspiration og lader kreativiteten få frit spil. Der findes et helt skatkammer af inspiration i de små seksbenede kryb, fortæller Tina Gjersen-Sav, mens hun lodder det sjette ben på en lille vævemyre af sølv.

Essens-smykket
Det er primært bestillingsopgaver, som kommer ud fra den lille guldsmedie i Skattergade. Og ofte er det fingerringe og halssmykker, som Tina Gjersen-Sav laver. Også småreparationer finder vej til hendes værksted. Og så har hun en helt speciel egenskab, som kommer til udtryk i kunsten – det spirituelle.
Gennem sin voksenalder erfarede Tina Gjersen-Sav en stigende interesse for det spirituelle. Og da hun bevægede sig dybere ind i det alternative spirituelle miljø, opdagede hun sine clairvoyante evner.
– Fra 2005 og en årrække frem har jeg uddannet mig til spirituel healer. I dag bruger jeg mine evner heri til også at tilbyde essens-smykker, hvor jeg ud fra en forudgående clairvoyance får fremstillet et helt personligt, unikt håndlavet smykke, forklarer Tina Gjersen-Sav.
– Du vil med et spirituelt smykke blive mindet om, at du er mere end krop og tanke. Smykket vil erindre dig om, at i kontakten til din essens findes styrken og visdommen til at betræde din sjæls vej, fortæller guldsmeden fra Skattergade.

guldoggalleri.dk

spiritualplace.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Lokale annoncer


NU i byens gårdbutik.
Find os også på Facebook

Kontorfællesskab og mødebooking

Links

Lokale nyheder





  - Få Dit arrangement med

Svendborg Rabbits



Blogroll





Artikler og nyheder inden for it

Prøv energiberegneren:


Arkiver

css.php