Hot swingende jazz med superhold

1. august 2015

Sølunds Hotline giver den fuld skrue lørdag d. 5. september kl. 14, når Giant Steps inviterer til frokostjazz med buffet og musikalsk underholdning af den bedste slags.
www.giantsteps.dk

 

Giant Steps serverer efterårets første frokostjazz

 

En lørdag eftermiddag med nogle af landets så absolut bedste traditionelle jazzmusikere, og frokostjazzen bliver fuld af godbidder. Det er, hvad musikforeningen Giant Steps lover, når den skruer op for musikken på Arne B d. 5. september kl. 14 efter frokosten er indtaget.

 

Den stadig yderst aktive bassist og kapelmester Jens Sølund, der har været med helt tilbage fra Papa Bue’s Viking Jazzband’s storhedstid til i dag med Fessor And His Jazz Kings og Tribute To Papa Bue, har her samlet nogle af sine mangeårige musikalske venner. Nemlig den altid superswingende pianist årets bluesmusiker 2014 Hans Knudsen, herboende australske og knivskarpe klarinettist Chris Tanner og endelig de to robuste og omkringfarende herrer trompetisten Henrik Bolberg og trommeslageren Henrik Simonsen. Alle kan om nogen få musikken ud over rampen og samtidig undervejs fortælle et par skæve og morsomme anekdoter fra jazzens overdrev. Publikum kan se frem  til et par livsbekræftende timer med udgangspunkt i New Orleans-traditionen tilsat egne værker samt udvalgte numre inden for jump, rhythm’n blues og boogie-woogie.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Lokale annoncer


NU i byens gårdbutik.
Find os også på Facebook

Kontorfællesskab og mødebooking

Links

Lokale nyheder





  - Få Dit arrangement med

Svendborg Rabbits



Blogroll





Artikler og nyheder inden for it

Prøv energiberegneren:


Arkiver

css.php