Lunzz & Lun Jazz

29. september 2015

River Jazz & Blues Band sørger for solid underholdning lørdag eftermiddag d. 3. oktober i Giant Steps.
www.giantsteps.dk

 

Giant Steps er klar med alt godt fra jazzens og den kulinariske verden

 

Under overskriften Lunzz & Lun Jazz inviterer Giant Steps indenfor lørdag  d. 3. oktober til en festlig eftermiddag på Arne B. Musikken er lagt i hænderne på det omrejsende og sejtswingende River Jazz & Blues Band, der har en mangeårig og solid musikalsk baggrund med utallige koncerter i ind- og udland 

 

Et stykke autentisk musikhistorie udspiller sig lige for øjnene af publikum, når sekstetten fyrer op for deres vidtfavnende repertoire indeholdende alt fra traditionel jazz, blues, swing, boogie, jump og jive. De seks stærke  musikere favner bredt uden nogensinde at sætte deres egen identitet over styr. Der skal nemlig være plads til både et personligt touch, overraskelser og et nyt friskt pust til så forskellige ophavs­mænd som Louis Jordan, Sammy Nestico, Fats Waller,  Fats Domino, Kid Ory og Cannonball Adderley. Humøret og spilleglæden fejler heller ikke noget, så op af lænestolen og ud på de vilde jazzmarker, lyder det fra Giant Steps.

 

De medvirkende er Karen Sørensen: klaver , Filt Kristensen : sax/klarinet,Torben Lassen: trompet/mundharpe/vokal, Allan Bjerregaard: trombone/vokal, Jørgen Nielsen: bas og Nikolaj Banke: trommer.

 

Koncerten starter kl. 14.00, men allerede kl.13 er der mulighed for at nyde Arne B’s lækre frokostbuffet.

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*

Lokale annoncer


Links

Lokale nyheder





  - Få Dit arrangement med

Svendborg – LIVE

Spillestedet Harders Møllergade 36 T.62213090 


Frederiksø - Svendborg

Fejl på siden!

Giv mitsvendborg.dk besked på: cj@mitsvendborg.dk

Svendborg Rabbits



Blogroll





Artikler og nyheder inden for it

Prøv energiberegneren:


Arkiver

css.php