Balkanbrag over Svendborg

9. oktober 2015

Klarinettisten Bjonko er på programmet sammen med sit store liveband  torsdag d. 15. oktober kl. 20 i musikforeningen Giant Steps
www.giantsteps.dk

 

Den mesterlige klarinettist Bjonko Stosic besøger Giant Steps med sit store ustyrlige 7-mand band

 

Giant Steps har inviteret Bjonko og hans liveband til Svendborg, og så er der  garanti for fuld tryk på kedlen. Torsdag. d. 15. oktober kl. 20 lige midt i efterårsferien går det løs på Arne B med balkan-toner, der bringer mindelser om Peter Bastian og hans bulgarske læremester Nikola Jankov. Et vildt og utæmmet liveband kaster om sig med hjertegribende soli og funky rytmer, der får hårene til at rejse sig.

 

Siden Bjonko Stosic var seks år har klarinetten været i brug, og allerede fra elleveårsalderen rejste den herboende makedonske spillemand som professionel musiker rundt i hele Europa og optrådte ved fester, bryllupper og koncerter. Et imponerende CV vidner om en usædvanlig kunstner, som kompromisløst går efter at kombinere høj underholdningskvalitet og musikalsk ekvilibrisme. Gå ikke glip af et fuldstændig løssluppent og opfindsomt band, der spiller efter alle kunstens regler. De syv fortrinlige musikanter har da også høstet mange anerkendelser og opnået kultstatus på flere af landets spillesteder.

 

Med sig har kapelmesteren  Elina Todorova: vokal , Rasim Durakovic: accordion , Rasmus Volden: guitar, Claes Halfdan: trompet, Chaher Murtada: bas og Bjørn Heebøll: trommer/percussion 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Lokale annoncer


NU i byens gårdbutik.
Find os også på Facebook

Kontorfællesskab og mødebooking

Links

Lokale nyheder





  - Få Dit arrangement med

Svendborg Rabbits



Blogroll





Artikler og nyheder inden for it

Prøv energiberegneren:


Arkiver

css.php