Et kongeflygel i Ollerup

11. oktober 2015

 

AF CHRISTIAN DAN JENSEN

 

Alt andet lige er det befordrende for en god håndværker at have det rigtige værktøj til rådighed. Sådan er det også for den dygtige musiker. Der sker nemlig noget med en violin, når den er bygget i hånden og af de allerbedste materialer. Hvis instrumentmageren hedder Stradivarius, er der tale om noget unikt! Der sker også noget, når et flygel, der er sammensat af mange små dele – som bare skal spille sammen – også er sat sammen med håndkraft. 

Et godt instrument klinger bare bedre og er lidt bedre at spille på. Det er ikke nødvendigvis lettere at spille på et godt instrument. Et godt instrument giver mere modstand til musikeren, som til gengæld kan få mere ud af det. Det kræver øvelse at spille god musik – men det kræver også, at musiker og instrument er tunet til at spille sammen.

Ollerup Efterskole har netop investeret i et kongeinstrument – et spritnyt flygel fra den berømte flygelfabrik Bechstein i Berlin.
– Vi har købt flyglet hos Pianoteket, der også passer og plejer instrumentet, så det altid er i form – lidt ligesom en sportsmand, der skal kunne holde pusten, fortæller forstander Jesper Vognsgaard.

Ollerup Efterskole og spillestedet Symfonien råder således over et flot, stort, velspillende og meget musikalsk flygel. Måske en sandhed med modifikationer, fortsætter forstanderen, da det jo er musikerne, der spiller musikalsk og skaber de små magiske, musikalske øjeblikke, hvor tiden bare står stille.

I denne sæson har Symfonien sat fokus på flygelets mangfoldighed. Selvfølgelig kunne man fristes til at sige. Det er med stolthed, at Symfonien præsenterer så fine pianister som Carsten Dahl, Christina Bjørkøe, Makikko Hirabayashi (Japan) med bl.a. Marilyn Mazur og Adi Zukanovic med Bo Stief.

Velkommen til Symfonien – nu med et kongeflygel.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Lokale annoncer


NU i byens gårdbutik.
Find os også på Facebook

Kontorfællesskab og mødebooking

Links

Lokale nyheder





  - Få Dit arrangement med

Svendborg Rabbits



Blogroll





Artikler og nyheder inden for it

Prøv energiberegneren:


Arkiver

css.php