Hvordan skal Rødskebølle Hundeskov indrettes?

21. oktober 2015

Nu får menneskets bedste ven en hel skov at boltre sig i

 

Skoven i Rødskebølle nord for Svendborg skal indrettes som hundeskov til glæde og gavn for borgere og hunde i Svendborg Kommune. Men hvordan kan den blive indrettet, så det bliver en god oplevelse at komme forbi med sin hund og slippe den fri af snoren? Det spørgsmål bliver det muligt at komme med sit bud på onsdag den 21. oktober.

 

– Når vi går i gang med at indrette skoven ved Rødskebølle og gør den til Rødskebølle Hundeskov skal det helst være i en fælles forståelse af, hvad der gør den til en attraktiv hundeskov. Skoven skal nemlig være et godt sted at tage hunden med på udflugt, siger Birger Jensen, formand for Miljø-, Klima- og Trafikudvalget i Svendborg Kommune.

 

– Men spørgsmålet er, hvad der gør skoven til en god hundeskov. Et det et spørgsmål om faciliteter som borde og bænke? Eller drejer det sig om adgangsforholdene og parkering? Og hvad med bevoksningen – er der nogle særlige ønsker til den, fortsætter Birger Jensen og tilføjer, at han håber at se mange glade hundeejere med eller uden hunde (i snor) har lyst til at give deres besyv med.  

 

Arrangementet finder sted onsdag den 21. oktober kl. 16-17.30 på Energivej, 5700 Svendborg. Der lægges ud med en gåtur gennem skoven for at se på mulighederne. Dernæst vil der blive informeret om planerne for skoven, hvorefter der lægges op til en drøftelse af, hvordan Rødskebølle Hundeskov skal indrettes. Og det vil blive muligt at tilmelde sig en brugergruppe, der skal arbejde videre med de forslag, der kommer ind på dagen. Tilmelding til arrangementet er nødvendigt.

 

Området der skal indrettes til hundeskov er på 5 hektar, og består af et engareal og en egeskov der er plantet for ca. 20 år siden.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Lokale annoncer


NU i byens gårdbutik.
Find os også på Facebook

Kontorfællesskab og mødebooking

Links

Lokale nyheder





  - Få Dit arrangement med

Svendborg Rabbits



Blogroll





Artikler og nyheder inden for it

Prøv energiberegneren:


Arkiver

css.php