Mette masserer musklerne

21. oktober 2015


(Foto: mitsvendborg.dk)

 

Er du øm i musklerne, så tag en tur på briksen på Tuborgvænge

 

AF CHRISTIAN DAN JENSEN

 

Det er vel de færreste, som ikke har prøvet at have muskelinfiltrationer, ømhed eller ligefrem smerter steder på kroppen, hvor vi ikke anede vi havde muskler. En meget hyppig form for muskelsmerter er træningsømhed, som opstår dagen eller andendagen efter kraftigt eller uvant muskelarbejde. Smerten og ømheden forsvinder af sig selv i løbet af nogle dage, men det kan være nogle barske dage at gå igennem.

Det kan være yderst ubehageligt at have muskelsmerter. Og heldigvis er der råd at hente, hvis man slet ikke kan være til efter håndboldkampen eller ømheden i nakken efter for mange timer foran computeren.

 

Massage i dybden
Mette Broberg er uddannet Social og Sundhedshjælper og har været i mange år på et plejecenter i Svendborg. Hun ved, hvad det vil sige, at have muskelsmerter og ømhed i kroppen når man eksempelvis er sengeliggende på et plejecenter. Det behøver nemlig ikke at være på grund af overanstrengelse, at man får ondt i musklerne. Det modsatte kan også give problemer.
Det var derfor ikke på helt bar bund at Mette Broberg i 2013 besluttede at tage massøruddannelsen på Idrætsklinikken i Odense. Nu har hun papirerne i orden, og må foretage det som hedder fysiologisk massage – en massageform, hvor massøren arbejder dybt i væv og muskulatur.

– Massagen virker på den måde, at jeg er uddannet i at føle, hvor du har muskelspændinger, og kan derefter med de rette greb stimulere de ramte muskelgrupper, forklarer Mette Broberg.

 

Klinik på privatadressen
Det kræver egentlig ikke så meget. En god massagebriks, olier og håndklæder og så naturligvis at kende de rigtige massage-teknikker. Mette Broberg har det hele, og derfor åbnede hun i februar i år sin egen klinik fra privatadressen på Tuborgvænge 5.

– Jeg er stadig i opstartsfasen, men mærker da, at kunderne begynder at komme, smiler Mette Broberg, som også kan give rigtig gode råd til øvelser.
– Det er vigtigt at kombinere massage med øvelser. En skade som ‘lurer’ under overfladen, kan i mange tilfælde blive bremset inden den opstår, hvis man forebygger med de rigtige øvelser, siger Mette Broberg.

 

 

Forebyggelse af skader
Idrætsskader er noget af det som kan være rigtig godt at forebygge med massage. Med den fysiologiske massageform, som Mette Broberg har specialiseret sig indenfor, tager man udgangspunkt i kroppens anatomiske opbygning og der stilles krav til massørens viden omkring musklernes udspring, tilhæftning, funktion samt tilstand. I modsætning til en kosmetisk massage (overfladisk massage) bliver muskulaturen med fysiologisk massage gennemarbejdet og eventuelle skader kan afhjælpes.

 

Også wellness-massage
Du behøver ikke at være sat til med myoser i nakken og infiltrationer i hver anden muskel i kroppen for at besøge Mettes massørklinik på Thurø. Hun tilbyder også wellness-massage i form af ansigts- og hovedbundsmassage. Og har du halvanden time, som du gerne vil bruge på at forkæle dig selv eller en anden, så kan man også få en helkropsmassage. Og priserne er bestemt i den konkurrencedygtige ende.

 

Se mere på facebook.com/MassageMetteBroberg

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Lokale annoncer


NU i byens gårdbutik.
Find os også på Facebook

Kontorfællesskab og mødebooking

Links

Lokale nyheder





  - Få Dit arrangement med

Svendborg Rabbits



Blogroll





Artikler og nyheder inden for it

Prøv energiberegneren:


Arkiver

css.php