Lunzz & Lun Jazz

5. november 2015

Kristian Rusbjerg Trio glæder sig til at møde publikum, når Giant Steps og Arne B kalder til Lunzz & Lun Jazz lørdag d. 7. november.
www.giantsteps.dk

 

Giant Steps og Arne B serverer varme novemberfristelser

 

Så er Giant Steps klar med en festlig lørdag eftermiddag d. 7. november godt hjulpet af Kristian Rusbjerg – en af Danmarks dygtigste harmonikaspillere. Her er ingen slinger i valsen, men derimod stor lidenskab for instrumentet og styr på knapperne. Dette er naturligvis blevet bemærket, og den populære spillemand har da også i mange år rejst land og rige rundt i diverse forskellige konstellationer.

Denne eftermiddag er Rusbjerg i selskab med den fremragende mundharpespiller, bassist og showmand Jacob Venndt. Derudover er trommeslageren Sune Rahbek på stikkerne. Sammen springer de ud i et yderst delikat repertoire hentet fra den franske musette-skat, som i allerhøjeste grad låner fra jazzens harmonier, men samtidig tilføjer et umiskendeligt romantisk strejf af regnvåde gader i Paris på en smuk efterårsdag. Blandes dette med latinamerikanske rytmer, danske klassikere, Toots Thielemans, Edith Piaf, nordisk folkemusik, et par omarrangerede klassikere af bl.a. Bach og harmonikalegenden Pietro Frosinis’ utrolige musik, har man en ganske god fornemmelse af, hvad trioen byder på.

 

Koncerten starter kl. 14, men allerede kl. 13 er der mulighed for at tage del i Arne B’s lækre frokostbuffet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Lokale annoncer


NU i byens gårdbutik.
Find os også på Facebook

Kontorfællesskab og mødebooking

Links

Lokale nyheder





  - Få Dit arrangement med

Svendborg Rabbits



Blogroll





Artikler og nyheder inden for it

Prøv energiberegneren:


Arkiver

css.php