Udvikling del 2

29. august 2007

Kigger man mod havnen, kan man se, at manglen på helhedssyn og fraværet af en synlig proces gør at man går i lag med små enheder man kan overskue og betragter dem som enkeltstående projekter. Alle agerer som om de er isolerede og autonome elementer der ikke har noget ansvar for den samlede struktur.
Dermed skyder man effektivt sig selv i foden og hindrer en positiv udvikling og ordentlig udnyttelse af de fælles ressourcer. Ingen føler sig ansvarlige over for helheden, for der eksisterer ikke nogen helhedsplan.
Der er ingen langsigtede strategier. Ingen epokegørende visioner. Intet fælles tankegods om vejen frem. som kunne retfærdiggøre at de enkelte dele tilpasser sig og adderer til den fælles vision, som igen ville kunne tilføre de enkelte projekter yderligere værdi.
Stationen med dens faciliteter er et godt eksempel. Den ligger pladask lige midt mellem havn og by, og burde være et naturligt bindeled med adgang fra alle sider, handel og liv. Men alligevel er den ikke tænkt ind i nogen samlet vision.
Der er afstået nogle arealer til kommunen og så må det være godt med det. Enhver passer sit. Gangtunnelen er kastet til, man kan bare gå udenom.
Stationen vil for altid ligge som en spærrende koteletgrund midt i byens vigtigste korridor.
Kommer vi til at se den samme hovedløse udvikling på havnen? Sandsynligvis.
Tanken var ellers, at det ville man for alt i verden undgå. Samtlige interessenter, politikere og interesseorganisationer forsværgede at det skulle overgå Svendborg.
Her skulle vi tænke os om og ikke bare rutte med de uerstattelige ressourcer og forspilde muligheden for at udnytte havnefronten til at skabe vækst og dynamik til vores by.
Men salamikniven sidder allerede dybt i kødet af havnen. Udviklingen af Svendborg Havn vil sandsynligvis ende lige præcis der, hvor vi ikke ønskede den skulle ende.

Bo-T
Konceptudvikler,tegner og forfatter
.

http://www.torstensen.dk/

Tags: ,

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Lokale annoncer


NU i byens gårdbutik.
Find os også på Facebook

Kontorfællesskab og mødebooking

Links

Lokale nyheder





  - Få Dit arrangement med

Svendborg Rabbits



Blogroll





Artikler og nyheder inden for it

Prøv energiberegneren:


Arkiver

css.php