Smukke klange og inciterende rytmer fra Calabash

3. november 2015

Calabash feat. Renato Martins skruer op både musikken og varmen torsdag d. 5. november i Giant Steps.
www.giantsteps.dk

 

Dansk og international kendt marimbaspiller gæster Giant Steps sammen med brasiliansk percussionist

 

Igennem de sidste 20 år har Kai Stensgaard og marimbaen stort set været uadskillelige. Masser af koncerter er det blevet til bl.a. rundt i Europa, USA, Puerto Rico, Argentina, Chile og Mexico – og mange af Stensgaards kompositioner og arrangementer danner skole for marimbaspillere over hele verden. Og så er han desuden medopfinder af et nyt dansk musikinstrument aluphonen som også indgår i Calabashs instrumentarium.

 

I flere år har Kai Stensgaard dannet makkerpar med Jakob Mygind – en af landets fine saxofonister,  bl.a. kendt som mangeårigt medlem af New Jungle Orchestra – og sidste år mødte duoen verdensnavnet Renato Martins, masterpercussionist fra Rio, på en stor international  musikfestival i Taiwan. Her opstod idéen til et nyt internationalt samarbejde, hvor genrerne jazz, latin, world og klassisk musik går op i en højere enhed. Fra det energifyldte godt hjulpet af Renato Martins, der med sin loopmaskine bygger de inciterende brasilianske rytmer op lag på lag til det smukke, luftige anført af marimbaen og saxofonen.

 

Torsdag d. 5. november kl. 20 har Giant Steps inviteret de tre spændende musikere til Svendborg, hvor den giver koncert på Arne B.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Lokale annoncer


NU i byens gårdbutik.
Find os også på Facebook

Kontorfællesskab og mødebooking

Links

Lokale nyheder





  - Få Dit arrangement med

Svendborg Rabbits



Blogroll





Artikler og nyheder inden for it

Prøv energiberegneren:


Arkiver

css.php